United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og Lyset trænger ganske svagt ind i mit Sind igen, en liden Stråle Sol, der gør mig så velsignet varm. Og der blir mere Sol, et mildt, fint Silkelys, der strejfer mig så bedøvende dejligt. Og Solen blir stærkere og stærkere, brænder skarpt mod mine Tindinger, koger tung og glødende i min udmagrede Hjærne.
MARGIT. Han var mig aldrig kær! hans guld var alt, hvad mig hilded; talte han til mig, sad han mig nær, blev mit sind af kvide forvildet. Mit liv var en evig, en endeløs ve. Dit komme rygtedes; visst du kender den stolthed, som dybt i mit hjerte brænder; jeg dulgte min nød, jeg gemte min kvide; thi du måtte mindst af alle den vide. GUDMUND. Margit, kunde du tro ?
Se, kærligheden blaffer op og dør i næste stund; men hadet VESTALINDEN. Alle guder, det er jo vanvid! Til hjælp; til hjælp! NOGLE. Hvad er påfærde? ANDRE. Vestaflammen slukket! FURIA. Men hadets brænder; hævnens blusser højt! VESTALINDERNE. Bort, bort med hende; bort til dom og straf! Til fengslet føres hun. Derfra til døden. Nej, nej, ved guderne, det må ej ske!
Din trolddomskunst har været dig overmægtig; den har kastet en sjælesot på dig! Gunnars gård, den brænder! HJØRDIS. Lad brænde, lad brænde! Skysalen deroppe er bedre end Gunnars bjælkestue! SIGURD. Men Egil, din søn de fælder ham! HJØRDIS. Lad fældes, så fældes min skændsel med det samme! SIGURD. Og Gunnar, de tager din husbonds liv! HJØRDIS. Det agter jeg ikke!
De gamle graa gaarder skinnet som sølv og de nye røde uthus brandt i farven. Granholtet skinnet saftig olivengrønt, og bjerkesnaret stod rødviolet mot det, og aaspestammerne lysegrønne. Aaja, det var vaaren. De hidsige farver brænder en liten stund, til alt blir tindrende guldgrønt og skinner av livssaft en stund, for at mørkne og modes til sommer paa nogen uker.
Til højre ses Catilinas telt og ved siden af dette et gammelt egetræ. Udenfor teltet brænder en vagtild. Flere lignende skimtes mellem trærne i baggrunden. Det er nat. MANLIUS. Det ligner dem, de unge lette fugle. Der sover de så rolig og så fast, som var det moder-skødets trygge værn, der dækked dem, og ej en vildsom skov.
HJØRDIS. En kvinde, en kvinde, hm, der er ingen, som ved hvad en kvinde er istand til! Nu, en ting kan du dog sige mig, Dagny; thi det må du sikkert vide: Når en mand favner den kvinde, han har kær, er det sandt, at da brænder hendes blod, hendes bryst banker, svimler hun i sælsom fryd derved? Hjørdis, hvor kan du ! HJØRDIS. Nu da, sig mig ! DAGNY. Det tænker jeg forvist du har fornummet.
I forgrunden til venstre det store højsæde, ligeover for dette, til højre, det mindre. Midt på gulvet brænder en stokild på en muret grue. I baggrunden på begge sider af døren er forhøjninger for husets kvinder. Fra begge højsæter langs stuevæggene op mod baggrunden strækker sig to lange borde med bænke om.