United States or Sri Lanka ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg behøver jo ikke skatten, og vilde aldrig faldt paa at søke efter den, hvis det ikke hadde været for at komme den skurken Schultz i forkjøpet. Men naar vi som har „nøkkelen“, ikke kan gjøre det bedre end vi har gjort, saa er det klart at de andre ikke kan komme nogen vei. Og da har jeg ikke længer nogen interesse av at være her. Vi utsætter os jo for, Gud vet hvad slags farer, ved at bli her.
Men man finder ut, hvordan man efter sin egen natur lettest vinder over eller kommer utenom hindringerne baade paa reisen og i det hele. Man ser jo, at det værste, man kommer ut for, det har man i regelen rotet sig selv op i. Man er jo aldrig alene i sit hjem, vel, Gram?
Danne mig til kvinde, og så læsse en mandsdåd på mine skuldre. For jeg har landets velfærd i mine hænder. Det står i min magt at rejse dem alle som én mand. Det er fra mig de venter tegnet; og giver jeg det ikke nu, så sker det kanske aldrig. Nøle? Ofre de mange for den enes skyld? Var det ikke bedre, ifald jeg kunde ? Nej, nej, nej jeg vil det ikke! Jeg kan det ikke!
Han blev saa underlig liden der han sad og hviskende spurgte han: «Hvad svarte du?» Jonas saa paa ham. Øinene hans var bistre, der luet en ild i dem som jeg aldrig havde set der før og Dick frøs under det blikket. «Svaret?» Hvad skal en svare. Du vil jo heller fly kysten rundt efter femkroners slæb end at bukke din ryg og tage op penge som folk formelig slænger efter dig.»
Og saa var det hendes sorger for ham ikke hadde han faat monumentet, aldrig møtte han paaskjønnelse, og han var da saa begavet men han var bare for fornem baade som kunstner og menneske. Da var der jo ingen raad hun kunde jo ikke ønske han skulde være anderledes heller.
Jeg opgav Forsøget, tænkte at råbe efter ham, men turde ikke, og da jeg endelig alligevel tog Mod til mig og råbte, en Gang, to Gange, var han allerede forlangt borte, min Stemme var bleven for svag. Jeg stod tilbage på Fortouget og så efter ham, jeg græd ganske stille. Jeg har aldrig set på Magen! sagde jeg til mig selv; han gav mig ti Kroner!
Tankerne tumlet vildredig omkring mellem stumper av dagens passiar med Gunnar og Cesca. Midt i dette blev hendes forundring staaende lysvaaken over den kjendsgjerning, at hun var blit fuld! Hun hadde da virkelig aldrig været det før pleiet neppe at kjende det, selv om hun drak endel. Men nu var det nok forresten forbi hun følte sig mat og søvnig og kold.
Det var jo på et hængende hår, at din far selv var ble't trukket med ind i disse her å, disse her skrækkelige historierne! GREGERS. Og derfor skulde jeg ha' noget imod dig? Hvem har bildt dig det ind? HJALMAR. Jeg ved, du havde det, Gregers; for det er din far selv, som har sagt mig det. Far! Ja så. Hm. Var det derfor, at du aldrig siden lod mig høre fra dig, ikke med et eneste ord. HJALMAR. Ja.
Men noget saa voldsomt som dette hadde de aldrig været ute for. Der blev arbeidet dag og nat i alle verksteder. Alle mulige hjælpemidler blev anvendt for at spare tid. Ekstrabetaling og tantième for hurtig arbeide blev utdelt med ødsel haand. Alt andet arbeide blev sat tilside, og alle bestræbelser gik ut paa dette ene.
Droschen ramlet opover Carl Johan, forbi de kjendte husene. Moren spurte hende om reisen og hvor hun hadde overnattet. Jenny sat med en rar, hverdagslig følelse. Det var, som hun aldrig hadde været borte. Barna paa baksætet sa aldrig et ord. Oppe i Wergelandsveien, utenfor en haveport, stod to unge mennesker og kysset hinanden under en gaslygt.
Dagens Ord
Andre Ser