United States or Tokelau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det er den frihedssjæl De pralte med, den, som gad vove, når kun målet var der! SVANHILD. De svaret véd: På Deres veje kan jeg aldrig nå Dem. Så nok om den ting; lad så verden få Dem. Nu vil jeg sige Dem et alvorsord til tak for frelsens hånd, De vilde rakt mig.
Arrangementskomiteen hadde ogsaa spurt W. U. Nelson om ikke han vilde si noget under møtet, men han hadde svaret, at slik som det nu gik i menigheten, kunde han intet si. „Naar man vil saa helt sætte tilside dem som har staat med menigheten i last og brast og sætte ind de til ledere som ingen greie har paa menighet bare fordi de kan staa op og holde bøn, saa vilde ikke han ha noget at gjøre med menigheten,“ sa han.
Nej; hvad skulde det være? MARGIT. Det er sandt. Og så? Han er kommen, Margit! Dengang vidste jeg ikke, hvem du mente; men nu ! MARGIT. Og hvad har du svaret ham? SIGNE. Å, det véd jeg ikke. MARGIT. Men, Signe, Signe; jeg fatter ikke, at du så snart ! Du har jo neppe kendt ham før idag.
Glade vi fylder bægret til randen, drikker hans pris! Saften, den røde, liflig lad gløde! Alle vi ynder vingudens drik! LENTULUS. Hold op med sang og lystighed! STATILIUS. Hvad nu? Er Catilina ej i eders følge? GABINIUS. Han var dog villig vel? COEPARIUS. Hvad har han svaret? Sig frem; fortæl os alt! CETHEGUS. Hel anderledes, end vi os tænkte, lød hans svar. GABINIUS. Nu da?
Er bare skatten her, saa.“ Og han lyste med lygten baade høit og lavt. De andre stod spændt og ventet. Men nu kunde ikke Jack holde sig længer: „Jeg spør, Dale, er der noget derinde?“ Det varte en stund før svaret kom: „Ikke om jeg hængte mig “ „Naada?“ „Hulen er tom! Her findes ingen ting!“ „Virkelig?“ spurte Sir Ralph. „Kom selv og se!“ Han fulgte indbydelsen. „Nei, De har nok ret.
Det var stationsagenten i byen som vilde tale med pastor Skarping. „Her er et telegram for Dem,“ lød det. „Hvorfra,“ spurtes der. „Fra Harrisville, Mont.,“ var svaret. „Vær snil og læs telegrammet.“ Agenten læste følgende: „Reierson died this morning from ’flu’. Will bring him to Glenfield for burial Tuesday.“ Mrs. J. S. Reierson.
Det var sent, de havde været tre glade Sjæle sammen, kom just fra Grand, traf dette Menneske gående alene ved Cammermeyer og havde talt til hende. Hun havde først svaret afvisende; men den ene af de glade Sjæle, en Mand, som ikke skyed hverken Ild eller Vand, havde bedt hende lige op i hendes Ansigt om at måtte have den Civilisationens Nydelse at følge hende hjem.
GULDSTAD. Nej bi! SVANHILD. Skal jeg? GULDSTAD. Til De har svaret. Imellem os må alting være klaret; vi tre får tale ud af hjertet sammen. Vi tre? GULDSTAD. Ja, Falk, nu må vi kaste hammen. Til tjeneste. GULDSTAD. Så hør. Det er omtrent et halvt års tid vi har hinanden kendt; vi kævled FALK. Ja.
Men nu skalv jeg af Bevægelse og angred meget, at jeg havde været for fræk. Hvad om hun blev vred og gik bort fra mig? Hvad om jeg aldrig fik se hende igen? Å, det elendige Antræk, jeg havde på! Jeg vented fortvivlet på Svaret. »De skal aldeles ikke sidde nede ved Døren,« siger hun. Hun taler ligefrem ømt og siger akkurat disse Ord: De skal aldeles ikke sidde nede ved Døren. Vi gik op.
Samfundets formand hadde ogsaa fortalt pastor Skarping at Reierson hadde gjort et aldeles storartet arbeide i Montana. Der var nu tre selvstændige kald i det strøk Reierson hadde begyndt. Formanden hadde ogsaa fortalt at Reierson det sidste aar hadde hat kald fra en av de største menigheter i samfundet; men han hadde avslaat. „Han vilde forbli i Montana endnu en stund,“ hadde han svaret.
Dagens Ord
Andre Ser