United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !


HEDVIG. Godnat. Bi lidt; jeg lyse dig; der er visst mørkt trapperne. Var ikke det en underlig snak, at han gerne vilde være en hund? HEDVIG. Jeg skal sige dig en ting, mor, jeg tror, at han mente noget andet med det. GINA. Hvad skulde det være for noget? HEDVIG. Nej, jeg ved ikke; men det var ligesom han mente noget andet, end det han sa' hele tiden. GINA. Tror du det? Ja underlig var det.

LIND. Til langt dag; jeg gik tilsengs mat, og dog samme tid i slig en rørelse; jeg frygted næsten, jeg var bleven gal. FALK. Å ja, du led jo af et slags forgørelse. LIND. Men Gud ske lov, vågned jeg normal. Herr Lind! Der er de efter mig igen! Kom, lad os . FRØKEN SKÆRE. Nej bi; hvor skal De hen? Lad os i hast ende uenigheden, Som De og Deres kæreste er kommen i.

HJØRDIS. Men for veg til at slås med mænd; det var derfor din fader lod dig ligge i gruen hjemme Island, medens dine brødre for i hærfærd. THOROLF. Ilde var det, at han ikke holdt ligeså godt øje med dig; thi havde du ikke faret som hærtagen kvinde fra landet! GUNNAR OG SIGURD. Thorolf! Min broder! Ha, bi bi kun! Vær ikke vred, Gunnar; onde ord faldt mig tungen; men din hustru ægged mig!

SIGNE. Gud stå mig bi, du vil ! GUDMUND. Tal ikke om det! Ikke et ord til noget menneske; ikke engang til din søster. Hende, som han knapt har tænkt før ikveld. Havde jeg været fri, véd jeg nok hvem han havde kåret. Ja, fri! Herude, herude skal gildet stå, alt mens de fugle blunde, hvor lystigt at lege mellem blomster små i birkelunde.

NILS STENSSØN. Flygtet? Da stå Gud mig bi; thi kun ridderen kan løse min tunge. Men livet er mere end et løfte værd! Når den svenske høvedsmand kommer FRU INGER. Hvad ? Hvad vil I gøre? NILS STENSSØN. Købe liv og frihed; åbenbare ham alt. FRU INGER. O nej, nej; vær barmhjertig! NILS STENSSØN. Der er jo ingen anden redning. Når jeg har fortalt ham, hvad jeg nu véd NILS STENSSØN. Ja, ja!

FRØKEN SKÆRE. Å nej, fru Halm, nu er jeg alt vej. Ser De, herr Falk, han gjaldt, som kandidat, for et af hovedstadens bedste hoder, forstod sig kritik og nye moder FRU HALM. Og spillede komedie privat. FRØKEN SKÆRE. Ja bi nu lidt! Han musicerte, malte, FRU HALM. Og husk, hvor pent historier han fortalte. FRØKEN SKÆRE. Ja giv dog tid; jeg kan det en prik.

GULDSTAD. Nej bi! SVANHILD. Skal jeg? GULDSTAD. Til De har svaret. Imellem os alting være klaret; vi tre får tale ud af hjertet sammen. Vi tre? GULDSTAD. Ja, Falk, nu vi kaste hammen. Til tjeneste. GULDSTAD. hør. Det er omtrent et halvt års tid vi har hinanden kendt; vi kævled FALK. Ja.

Dersom de andre kom, de, med de bugnende hænder, og råbte til barnet: ifra ham; hos os har du livet ivente Ja, hvad da, tror du? HJALMAR. Hvis jeg spurte'hende: Hedvig, er du villig til at gi' slip livet for mig? Hjalmar! HJALMAR. Se ; nu går han jagt også. Uf, Ekdal, jeg synes, gamlefar går og dundrer inde loftet alene. HJALMAR. Jeg vil se ind Bi lidt! Ved du, hvad det var?

I saa ømt og daarligt Haab, i saa elskelig en Feil ak, hun tænkte, en Fregat vilde lægge bi sit Roer, naar der bag den skreg en Moer; tænkte Hjerte hos en Stat: at den skulde selv erkjende sit forøvte Rov mod Hende ... Med saa kjære gale Tanker Hun i Graad paa Kaien vanker, til hun seer en Cornwall-Jagt, ud mod Kvel for Reise lagt, og før Solen vel var nede, var tilsjøs hun allerede.

HJALMAR. Å nej tænk, at jeg skulde glemme det! HEDVIG. Nej, du vil bare narre mig, far! Å, det er skam af dig! Hvor har du det henne? HJALMAR. Jo sandelig glemte jeg det ikke. Men bi lidt! Jeg har noget andet til dig, Hedvig. Å mor, mor! GINA. Ser du; når du bare gir tid, HEDVIG. Det der? Det er jo bare et papir. HJALMAR. Det er spiseseddelen, du; hele spiseseddelen.