United States or United States Minor Outlying Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
GULDSTAD. Skade blot, han harker. FRØKEN SKÆRE. Nu kommer han med frue FRU HALM. Og med arvinger FALK. At more dem i forvejen lidt, de hulde, for siden får han begge hænder fulde med svenske spørsmål og med statsrådsgarvinger; jo, jeg forstår. FRU HALM. Det er en mand, herr Falk! GULDSTAD. Ja, i sin ungdom var han nu en skalk. Nå så, herr Guldstad!
Lad os nu bare ikke staa her og tøve da.» Helge fulgte efter med frøken Jahrmann og den svenske billedhugger. «Har herr Gram varit länge i Rom?» «Nei, jeg kom fra Florens i formiddag». Frøken Jahrmann lo litt. Helge blev flau. Han gik og overveiet kanske han allikevel hellere skulde si, han var træt, og saa gaa?
NILS STENSSØN. Jo, det faldt mig ind bagefter; men da var det rigtignok for sent. NILS LYKKE. Det gør mig ondt for eder, min unge ven; men I vil snart komme til at spore følgerne af eders dårskab. Jeg kan fortælle jer, at I er forfulgt. En deling svenske ryttere har sat efter jer. NILS STENSSØN. Efter mig? Ha-ha-ha! Nej, det er prægtigt!
Den svenske billedhugger sat bare og saa paa frøken Jahrmann. Og de fremmede melodier svirret fra de klirrende metalstrenger forbi ham med bud til de andre.
NILS STENSSØN. Flygtet? Da stå Gud mig bi; thi kun ridderen kan løse min tunge. Men livet er mere end et løfte værd! Når den svenske høvedsmand kommer FRU INGER. Hvad så? Hvad vil I gøre? NILS STENSSØN. Købe liv og frihed; åbenbare ham alt. FRU INGER. O nej, nej; vær barmhjertig! NILS STENSSØN. Der er jo ingen anden redning. Når jeg har fortalt ham, hvad jeg nu véd NILS STENSSØN. Ja, ja!