United States or Moldova ? Vote for the TOP Country of the Week !
Arrangementsspirevippen blev evig ulykkelig og alle de andre samlet sig om hende og tigget og bad hende om at tage tiltakke. Det var ganske som et cirkus med pantomime. Det kunde varet længe, hvis ikke pokker var faret i mig. «Bare træd ombord I, jomfru Jensen. I har jo været her før, saa I kan vise de andre herskaberne veien,» sagde jeg og lettet paa huen.
«Ja desværre, jeg vilde saa gjerne be Dem bli og spise middag med os, frøken Winge. Men jeg er altsaa alene med huset, og saa er vi ikke forberedt paa gjester, kan De skjønne. Saa jeg kan altsaa ikke desværre. Men en anden gang, haaber jeg .» Jenny skjønte, at fru Gram vilde gjerne bli kvit hende. Det var jo noksaa rimelig ogsaa naar hun ikke hadde pike. Hun holdt vel paa med middagen.
Det lysner mer og mer, jeg kan halvvejs skælne Fyrdirektørens Bekendtgørelse nede ved Døren, og ved Vinduet er det allerede så lyst, at jeg til Nød kunde se at skrive. Og jeg går straks i Gang med at renskrive mine Papirer.
Herren kunde snart komme og hugge træet om og hvor vilde de da havne. Studentene Warnes og Skarping talte efterpaa. Student Skarping talte om Guds langmodighet imot folkene ogsaa i det aar som svandt, og Martin Warnes talte om opgjøret. „Kom, hjerte, ta dit regnebræt, skriv op dit livets dage. Se til om du kan sanse ret og tænke litt tilbake. Hvad har du gjort de mange aar du har i verden levet?
Havde jeg tidligere fundet, hvad jeg søgte, havde jeg truffet en kvinde, stolt, ædel og højsindet som I, da var visselig min vej blevet en hel anden. Kan hænde, at jeg da i dette øjeblik, havde stået ved eders side som talsmand for alle de forurettede i Norges rige.
«Men De burde ha koraller, frøken Jahrmann . Vet De, jeg synes, De maa komme til at se ut som en romersk contadina selv.» «Bæ da dere!» Hun smilte litt til Helge og nynnet fornøiet. «Kan dere høre da!» «De har et italiensk navn og jo,» fortsatte Helge ivrig.
HEDVIG. Ja. Det er noget, som skal være til imorgen. GINA. Berta har altid havt en liden ting til dig på den dagen. HJALMAR. Hvad er det for noget? HEDVIG. Nej, det kan du ikke få vide nu; for mor skal gi' mig det på sengen imorgen tidlig. HJALMAR. Å, alt dette maskepi, som jeg skal holdes udenfor! Nej, du kan gerne få se det. Det er et stort brev. HJALMAR. Et brev også?
Vore kår var ringe, fattigt vort bo; men rigt var håbet i mit bryst herinde. MARGIT. Kan være; men al den lov og pris, jeg hørte, det blev til min lykkes forlis. Du måtte bort til de fremmede lande; men alle dine kvæder graved sig ind dybt i mit hjerte, dybt i mit sind, og sløred med tanker min pande.
LENTULUS. Han viste fra sig alle vore tilbud; om vore anslag vil han intet høre. STATILIUS. Er dette sandhed? COEPARIUS. Hvorfor vil han ikke? LENTULUS. Han vil ej, kort og godt. Han svigter os; forlader vennerne, forlader staden. STATILIUS. Forlader, siger du? CETHEGUS. Han drager bort i denne nat. Nu, dadles kan han ej; hans grund var gyldig LENTULUS. Fejghed var hans grund!
»De kan møde mig her udenfor Tirsdag Aften,« siger hun. »Vil De det?« »Ja, kære, får jeg Lov til det!« »Klokken otte.« »Godt.« Jeg strøg med min Hånd nedad hendes Kåbe, børsted Sneen af den, blot forat få et Påskud til at røre ved hende; det var mig en Vellyst at være hende så nær. »Så får De ikke tro altfor galt om mig da,« sagde hun. Hun smilte igen. »Nej . . . .«
Dagens Ord
Andre Ser