Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 5. november 2025
«Du vil ikke si det samme, naar du engang træffer en mand, som du kan elske med en stor og sand kjærlighet,» sa Gram sagte. Jenny trak paa skulderen: «Tror du forresten paa den store og sande kjærlighet, som du sier, du da?» «Ja Jenny.» Gram smilte svakt. « Jeg vet, at selve uttrykket forekommer dere unge nuomstunder komisk. Imidlertid tror jeg paa den av gode grunde.»
Nej bliv! Skønner du det, Dagny, at et menneske kan leve efter at have siddet her i fem nætter? DAGNY. Fem nætter? HJØRDIS. Her nordpå er hver nat en vinter lang.
Da jeg var gut, hadde vi en barnepike, som het Jenny, og hende taalte jeg ikke. Siden har jeg altid syntes, det var et stygt og simpelt navn jeg syntes, det var saa urimelig, at De skulde hete Jenny. Og nu synes jeg, det er saa nydelig, saa blond likesom kan De ikke høre, det er aldeles lyseblond i lyden! Jenny en mørk en kan ikke hete det ikke frøken Jahrmann for eksempel.
Vi er ikke akkurat de samme heller. Vor kjærlighet vi kan holde like meget av hinanden men ikke akkurat paa samme maaten.» Jenny trak skulderen op som hun frøs litt: «Det der vilde aldrig en kvinde si, Helge» og hun prøvet le. «Synes du, det er saa rart, jeg sier det. Jeg kan ikke la være at tænke paa det. For jeg synes, disse maaneder har forandret mig saa meget.
NILS LYKKE. Men nu kan I jo hvile eder ud her på Østråt, så længe, som I lyster. Kan jeg virkelig det? Jeg skal da ikke så snart afsted igen? NILS LYKKE. Ja, jeg véd ikke. Det maa I vel selv bedst kunne svare på. Jeg, for min del, skulde ikke have noget imod at slå mig ned her for det første; men NILS LYKKE. men I er ikke i et og alt eders egen herre? Der gives andre hverv og andre anliggender ?
Ad bedre veje kan min grublen gå; et større formål bydes mine kræfter. Al tidens uro maner med sit krav; mod den jeg må enhver min tanke vende; håb, tvil mig tumler som et stormfuldt hav Tør din Aurelia ej grunden kende? Tør hun ej vide, hvad der i dit bryst bevæger sig og kæmper vildt derinde? Tør hun ej yde dig en hustrus trøst og bringe pandens mulm til at forsvinde?
„Ja, kan vi ikke, saa faar vi ty til flyvemaskinen igjen, og flyve derop,“ sa Dale og
Helge blev rød: «Kjære dig, Jenny jeg maatte snakke med dig. Portnerkonen sa, hun var sikker paa, du var oppe. Du kan da vite , jeg mistænker ikke dig » «Jeg vet snart hverken ut eller ind,» sa hun opgit. «Jeg orker ikke mere av det al denne mistænksomhet og hemmeligholdelse og ufred og styghet. Herregud Helge kan du da ikke forsvare mig litt mot det!»
MARGIT. At jeg var huldren, som sidder i lien derinde. Hvor skulde jeg listigt min trolddom spinde! Tro mig ! GUDMUND. Hvad fattes dig, Margit? Svar! Klage og kvæde både nætter og dage! GUDMUND. Margit! Margit! GUDMUND. Du er syg! Å, lad mig le! Lad mig le! Det gør mig så godt. GUDMUND. Jeg kan se, du har endnu det samme ustyrlige sind, som fordum Og hvad er det vel mere?
Og saa underlig som det kan synes, var det virkelig saa. Flyveren sat der foroverbøiet og med alle sanser lys vaakne. Øvelsen hadde lært ham at opfatte hver liten forandring i motorens dur, og han utfordret kjækt vinden, 2000 fot over jorden, overlegen som han følte sig ved sin egen dygtighet og ved vissheten om at han kunde stole blindt paa flyvemaskinen.
Dagens Ord
Andre Ser