United States or Switzerland ? Vote for the TOP Country of the Week !
BJØRN. Fortælle? Men nu, så sent på kvelden ? ELINE. Ifald du regner fra den tid her blev mørkt på Østråt, så er det visselig sent. BJØRN. Hvad fejler jer? Er der gået jer noget imod? I er så urolig. ELINE. Det er muligt. BJØRN. Der er noget ivejen. I det sidste halve års tid har jeg knapt kunnet kende jer igen. ELINE. Husk på: i et halvt år har Lucia, min kæreste søster, sovet i ligkælderen.
Jeg turde ikke lade være; thi jeg kunde muligvis blive fulgt af en Spion. Det var under den Vandring, at jeg mødte Vatajko og foretrak ikke at kende ham. Klokken fire i Eftermiddags vendte jeg hjem. Toget til Poltava gik Klokken halv seks, og jeg mente, at nu var alle mine Trængsler endte.
Men det vilde jeg dog nødig tro. NILS LYKKE. I mener ? FRU INGER. Jeg mener, det er ikke alene som dansk rigsråd eller som Peder Kanzlers forbundsfælle, at Nils Lykke tog sig for at gæste mig. Skulde jeg fejle, hvis jeg bildte mig ind, at I nede i Danmark kunde have hørt et eller andet, som gjorde eder nyfigen efter nærmere at kende fruen på Østråt. NILS LYKKE. Det være langt fra mig at nægte
THOROLF. Sigurd? Er han her i landet? ØRNULF. Der ser du hans hærskibe; vi er forligte; du følger ham. THOROLF. Til dine uvenner? ØRNULF. Gå du kun til gildet. Nu skal Hjørdis lære gamle Ørnulf at kende! Men hør, Thorolf, for ingen nævner du det, jeg nu har isinde; hører du, for ingen! THOROLF. Det lover jeg. Farvel da, min vakkre gut; te dig høvisk i gildehuset, så jeg har hæder af dig.
GINA. Jo, det er. Gregers! Er du der alligevel? Nå, så kom ind da. Jeg sa' dig jo, at jeg vilde se op til dig. HJALMAR. Men ikveld ? Er du gåt fra selskabet? GREGERS. Både fra selskabet og fra familjehjemmet. God aften, fru Ekdal. Jeg ved ikke, om De kan kende mig igen? GINA. Å, jo; unge herr Werle er ikke så svær at kende igen. GREGERS. Nej, jeg ligner jo min mor; og hende mindes De sagtens.
Hvis mit rygte, hvad jeg desværre har årsag til at formode, er nået til eder, forinden jeg selv fremstillede mig på Østråt, så må I også kende mit liv tilstrækkeligt til ikke at forundre eder over, at jeg i deslige sager går noget dristigt tilværks. Jeg har truffet mange kvinder, Eline Gyldenløve! Ubøjelige har jeg aldrig fundet dem. Under slige omstændigheder, ser I, blir man noget magelig.
Hun gjorde sig ingen Anstrængelse for at finde Manden; hun så virkelig ud til at kende den Person, jeg spurgte efter, når hun bare vilde tænke sig om, den lade Skabning. Jeg blev vred, vendte hende Ryggen og løb nedad Trapperne igen. »Han var ikke der!« råbte jeg til Kusken. »Var han ikke der?« »Nej. Kør til Tomtegaden Numer 11.«
Andrey var af samme Mening; han var desuden nysgerrig efter at lære Repin at kende og udtalte sin Glæde over, at saadan en gammel Bureaukrat var paa deres Side. „Det er jeg nu ikke helt vis paa, han er,“ svarede Georg. „Jeg kan ikke rigtig gøre mig hans Standpunkt klart. Men Zina kender ham bedre, og hun sætter ham meget højt.
Et Øjeblik blev han siddende som lamslaaet, han formaaede næppe at samle sine Tanker. Var det virkelig muligt? Alle fire skulde dø! Zina med? Og Botcharov Botcharov ogsaa! I alle disse angstfulde Dage havde maaske ingens Skæbne vejet tungere paa ham end denne unge Mands som han under Forhørene havde lært at kende og sætte Pris paa som et ualmindelig klart og dygtigt Hoved.
Thi for at leve må jeg kende mig stolt; og det vilde jeg været med rette, dersom I var bleven, hvad I engang var. FRU INGER. Og hvad borger dig for, at jeg ikke er det? Eline, hvoraf véd du så visst, at du ikke gør din moder uret? FRU INGER. Stille! Du har ingen ret til at kræve regnskab af din moder.
Dagens Ord
Andre Ser