United States or Bosnia and Herzegovina ? Vote for the TOP Country of the Week !


Da saa han med ét Boris, Vasily og Botcharov den sidstes Ansigt kunde han dog ikke se, thi han var iført en stor, vid Kappe, hvis Hætte var trukken ned over Hovedet paa ham, medens begge de lange Ærmer var bundne bag paa Ryggen. De to andre bar almindelige Dragter og saa paa ham med et mørkt Udtryk!

Vasily sagde noget til Botcharov, der var den sidste i Rækken; det maatte være noget morsomt; thi et svagt Smil gled over den unge Mands Læber. Vasilys Ansigt havde ikke længer det jævne, noget sløve Udtryk, det plejede at bære. Rolig, behersket og ophøjet sad han der og forekom Andrey at være en hel anden end den Mand, han havde kendt.

Et Øjeblik blev han siddende som lamslaaet, han formaaede næppe at samle sine Tanker. Var det virkelig muligt? Alle fire skulde ! Zina med? Og Botcharov Botcharov ogsaa! I alle disse angstfulde Dage havde maaske ingens Skæbne vejet tungere paa ham end denne unge Mands som han under Forhørene havde lært at kende og sætte Pris paa som et ualmindelig klart og dygtigt Hoved.

De gik alle tre til Ro for at faa nogle Timers Hvile, inden de begyndte paa deres Vandring. Men det var ikke Andrey muligt at sove, de sidste Dages frygtelige Begivenheder forfulgte ham uafbrudt. Hvilken Mængde Ofre! Zina Boris Vasily og Botcharov alle døde! Og Masha, Katia og saa mange, mange andre levende begravede!

For Boris og Vasily var der absolut intet Haab; men det var muligt, at Zina eller Botcharov maaske endog begge kunde faa deres Straf formildet, Zina, fordi hun var en Kvinde, og Botcharov, fordi han vitterligt ikke var bleven overbevist om nogen virkelig Brøde. Det eneste Bevis imod ham var, at han havde skaffet Penge til Revolutionen.

Publikums Indignation holdes imidlertid i Tømme ved den fornyede Spænding og Interesse, hvormed man nu atter lytter til Dommerens Ord. Botcharov er ikke bleven kaldt til Rette for sin usømmelige Afbrydelse; man foretrækker at lade, som om man intet har hørt, glad over, at det ikke var noget værre, og skynder sig videre med Oplæsningen.

Naa, endelig mødes vi!“ sagde Boris med et uhyggeligt ironisk Smil. „Du havde nok ikke tænkt at skulle træffe mig!“ „Nej, det havde jeg ikke,“ svarede Andrey, „for jeg troede, at du var død!“ „Det er vi ogsaa; men vi kom for at holde dig med Selskab, og Zina sender dig Brev. Kan du kende Botcharov? Han har taget en Ligdragt paa bare for Kommers! Men du kan godt komme til at se ham!“

Men nu? Alt var med et Slag ødelagt ramlet sammen for dem! Om fjorten Timer vilde Zina, Boris, Botcharov og Vasily alle fire være hængte!