United States or Saint Pierre and Miquelon ? Vote for the TOP Country of the Week !
Men lad os drage et Slør for hendes Sorg. Den vil mildnes lidt efter lidt hverken i Dag eller i Morgen, men i Tidens Løb, og den vil lade hende tilbage som en helt anden Kvinde. Hvis hendes Skæbne havde mødt hende nogle Aar senere, vilde den ikke have knækket hende saa fuldstændig som nu. Men det blev hendes Lod at skulle begynde med det tungeste straks. Den store og frygtelige Dag var kommen.
Tania havde siden hin frygtelige Dag, da han fortalte hende sin Hemmelighed, tappert gennemført med Mod og Selvfornægtelse at bære det uundgaaelige men han saa kun alt for vel, hvad denne tavse Heroisme kostede hende, og Synet af hendes unge, forpinte Ansigt søndersled hans Sjæl.
Men den skæbnesvangre Eksplosion i Bombemandens Hus, som med et Slag kuldkastede alle Planer, og de derefter følgende frygtelige Begivenheder havde til den Grad opfyldt Andreys Sind, at han rent havde glemt at sende det lille Blad til Tania, desuden troede han, at Georg havde skrevet. Imidlertid var Aviserne i Hovedstaden fyldte med de mest alarmerende Meddelelser, som alle drejede sig om Andrey.
Hører du har et godt billede paa statens gratulerer med det. Mange hilsener fra din hengivne ven Nogen dage efter kom der en hel pakke med billetter. Jenny stavet sig igjennem endel skrivelser, prentet med frygtelige gotiske kraketær. Saa skrev hun til frau Minna Schlessinger i nærheten av Warnemünde og leiet fra femtende november, meddelte Gunnar sin bestemmelse og sa op hos fru Rasmussen.
En rædsel isner mig fra dig imøde; og dog jeg kan ej sprænge dette net, hvori du hilded mig. FURIA. Så er du villig? CURIUS. Hvi håner du mig med at spørge så? Om jeg er villig? Har jeg nogen vilje? Dit blik er slangens ligt, når det sig fæster med trolddomsmagt på fuglen, der i angst omflagrer den i kredse, altid mere og mere nær det frygtelige svælg. FURIA. Så gå til værket!
Hvor kunde hun vel nænne at gøre hans Lod endnu tungere? Hendes Ansigtstræk formildedes, hendes dybe, mørke Øjne lyste atter i uendelig Ømhed, da hun saa paa ham og lod sin Haand kærtegnende glide hen over hans Hoved, der laa i hendes Skød, og hun talte milde, beroligende Ord til ham. Fremtiden laa som et uhyre Mørke for hende hendes Liv endte med Andreys frygtelige Daad.
Han drejede hurtigt om, gik ind i en Række smaa, snævre Gader, som førte til Byen, og foresatte sig at ville gaa uafbrudt, indtil den frygtelige Time var forbi først da vilde han vende tilbage til Hovedkvarteret.
Efterhaanden, som Beretningen nærmede sig sin Slutning, følte Andrey, at Georg rystede som i Feber; han lagde sin Arm fast paa Vennens og tvang ham til at være rolig, for at intet Udbrud skulde afbryde „Onkel“. Georg blev atter Herre over sig selv og hørte den frygtelige Skildring til Ende; men ved de sidste Ord svigtede hans Nerver ham, og han brød ud i en krampagtig Graad.
Og hvor tidt, naar det blev Dag, har ei siddet India-Eskadres Vrag rundtom paa the Needles spiddet? Og de Frygtelige staae dog, som Stene over Grave paa en Kirkegaard paa Landet, udenfore «Englands Have», der, hvor Vandet skinner deiligst, som beblandet med en Foraarshimmels Blaa.»
De gik alle tre til Ro for at faa nogle Timers Hvile, inden de begyndte paa deres Vandring. Men det var ikke Andrey muligt at sove, de sidste Dages frygtelige Begivenheder forfulgte ham uafbrudt. Hvilken Mængde Ofre! Zina Boris Vasily og Botcharov alle døde! Og Masha, Katia og saa mange, mange andre levende begravede!
Dagens Ord
Andre Ser