United States or Tuvalu ? Vote for the TOP Country of the Week !


Himmelnaadens milde Graad gjorde Asken frugtbarvaad, mine egne Taarers Kræfter dugged tæt og lunkent efter, hede Stønnen af min Vaande, mine Bønners varme Aande lokked da fra Buskens Skud begge mine Roser ud: Katharina og Johan , begge disse sammenbøjde, i hinanden saa fornøjde, morgenrøde, morgenfriske Roser, som isammen hviske Katharina og Johan .

Skærmende engle, fromme og milde, har nådigt skuet inat til mig ned og reddet mig før det var for silde. Nu véd jeg, at livet vil mere sige end jordens gammen, end verdens rige. Jeg har følt den anger, den rædsel vild, som kommer, når sjælen er sat spil. At rokke mig intet formår. Eders pagt er from; den skærmes af gud! Gudmund og Signe vil følge hende.

O, igjennem disse Sunde, disse Net af Fæstningsgrave, ovenfra, naar Synet høined sig mod Sky, i Dybet øinet som et Garn af sorte Baand mellem disse Dødskasteller, o, her kunde Døden, om den var en Aand, og ei burde tænkes heller som fra Paradisets Have Fredens Palmers milde Aande, der borthvifter Jordens Vaande, o her kunde den, belæsset med Fordærv, med Ljaen hvæsset, Herrens Dommes Overbringer til en millionfold Skare, gjerne fare paa de lynbaldyrte Vinger uden Mine af Foragt for de Dødeliges Magt, uden Trækket til Medynken skulde, svulmende i Rynken, om hans Læbe blive lagt.

Derindenfor knælede Præsten, den ærværdige Adrian , med Bibelen opstrakt i de zittrende Hænder; ved hans Side hans trofaste Margaretha og omkring dem først Familiens Stolthed Bruden Katharina , der ilsomt havde fundet sin Plads: med den ene Arm om Moderens Hals, med den anden om sin Brudgoms, Johans , den blomstrende Yngling; saa den fromme, nonneagtige Narcissa , med den fine Stribe af Rødt paa de dødblege Kinder, Hun, hvis Elsker var falden i Leydenernes heltemodige Udfald; saa Hyacinth , den smukke, blaaøjede Dreng, og Søsteren, den slanke, fine Elisabeth ; den lille Benjamin og Tvillingsøsteren Anna , »Anna liden», med Hovederne i Moderens Skjød og bedækkede af Barnepigen, den gamle trofaste Magdalena ; og saa længst borte, næsten udenfor Kredsen, den ældste Datter Klara , hvis sørgelige Lidenskab for en fiendtlig Kriger maaskee Narcissas Trolovedes Banemand havde overgydt hendes Ansigt med en Bleghed, som dog vakte mindre Familiens Medlidenhed, end man skulde troet hos disse saa milde og gode Mennesker.

Ej vilde jeg, som hundreder før mig, ved ædelsind og milde dyder mindes; ej vilde jeg beundres; denne lod blev alt mangens og vil blive det til tidens ende. Nej, af blod og rædsel jeg vilde bygge mig mit eftermæle!

Du kom til mig dernede i hulen min, og du fortalte om dig selv og du hørte paa mig, og du forstod saa godt, og dine deilige øine var saa fulde av sympati og saa milde og varme . Men herregud, graater duHan grep hendes hænder og knuget sin mund ned i dem. «Det maa du ikke, Jenny du maa ikke graate saan hvad graater du for du skjælver jo rent . Hvad er det du graater slik for

Hævnens bud, dit offer skal jeg vriste af din hånd, binde ham til lysets hjemland med et elskovsbånd; og er hjertets slag forstummet, medens øjet brast, går vi begge bort fra livet i et favntag fast. Skænk mig da, I milde magter, for hvad her jeg led, ved min husbonds side gravens store stille fred. Søg ham, forblindede; jeg frygter ej; jeg holder sejren trygt i mine hænder.