Hvorfor ser du saa underligt paa mig?“ udbrød hun angst. „Stoler du ikke paa mig? Frygter du for, at jeg ved min Nærværelse skal svække dit Mod? Tro dog ikke det! Hvis du ikke var, netop som du er saa kunde jeg slet ikke elske dig! Da David fortalte om alle de Farer, der truede dig i Dubravnik, og den Maade, hvorpaa du tog dem, skælvede jeg rigtignok; men jeg følte mig tillige stolt og lykkelig!

Og hvad var vel brøden, som fængsled mig til dette tempel her, som røved mig enhver min ungdomsglæde, i livets varme vår hver skyldfri lyst? Dog ingen tåre skal mit øje væde; kun hævn og had beliver dette bryst. Og heller ej for mig en anden lue en mere blid du nærer, Furia? FURIA. I guder; Du, forvovne, her igen? Du frygter ej ? CATILINA. Jeg kender ikke frygt.

det er kærlighedens skønhedsflamme, som holder en forlovelse i gang i lange år! Ja ! Det er den samme, som ildned selv kontorets søn til sang! det er kærlighedens unge lykke, som frygter farten over havets hvælv, som kræver offer, skønt i fagrest smykke den skulde stråle ofrende sig selv!

AMBIORIX. Lad os håbe ; thi endnu véd vi ingenting med visshed. OLLOVICO. Du frygter, synes det? AMBIORIX. Med skellig grund. Nidkær var Roma stedse for sin magt. Og kom ihug at dette stolte rige af høvdinger ej styres, som hos os. Derhjemme råder vismand eller kriger, i kløgt den ypperste, i strid den største; ham kårer vi til fører for vor stamme, til dommer og til hersker for vort folk.

Tro ikke, at jeg er ganske fremmed for hvad der går for sig rundt om i landet. Tilfulde skønner jeg eders færd. Jeg véd godt, at de danske herremænd ikke har nogen fuldtro ven i jer. I hader dem måske; men I frygter dem tillige. Dengang I gav Merete til Vinzents Lunge, havde de danske herrer overmagten alle kanter i landet.

Det er alle, som frygter retfærdigheten, jeg kalder det legitime proletariat det som skal bekjæmpes uten skaansel. Har det magt over de fattige og svake, skræmmer og tyranniserer det dem til proletarer. Er det selv fattig og svakt, kjæmper det ikke det tigger sig frem og slesker sig frem og overfalder bakfra, hvis det ser sit snit .

Jeg skal gøre mit Bedste!“ svarede Tania. „Men jeg frygter desværre, at her heller ikke er synderlig Sikkerhed for ham.“ „Det er alligevel ubetinget det sikreste Sted,“ mente David og tog lidt efter Afsked. Saa snart han var gaaet, løb Tania hen og stillede sig paa Vagt bag Vinduesgardinet hun kunde herfra overse Gaden i hele dens Længde.