United States or Morocco ? Vote for the TOP Country of the Week !
SIGURD. Nej, Dagny, vil du vel mod os begge, så nævn aldrig Hjørdis, når vi sidder hjemme på Island! Ubilligt er dit had til hende. Sigurd, Sigurd, det ligner dig lidet! Se så, nu er haugen istand. Haugen? Er den nå ja SIGURD. Tal nu, til ham, Dagny! Fader, det er koldt herude; det trækker op til uvejr inat. ØRNULF. Hm; bryd dig ikke om det; haugen er bygget tæt og godt; de ligger lunt derinde.
Vilde den ikke pludselig falde og aabenbare menneskelige Følelser Had eller Kærlighed bag sig? Antallet af Træansigterne, af Kjoler, Huer, Frakker og Hatte i alle Farver og alle Former voksede stadigt og dannede til sidst en kompakt Masse, som man kun med Magt kunde tvinge sig Vej igennem. Men hvorfor egentlig? Hvor vilde han hen?
DAGNY. Gunnar er din fosterbroder; forsandt, jeg måtte kende dig ilde ifald du vægrer dig. Venskab har du vist mig hvorhelst vi færdedes; du vil ikke denne gang være mig imod! DAGNY. Og at fare fra landet, medens Hjørdis sidder med had igen; nej, nej, det må vi ikke! GUNNAR. Stor uret har jeg øvet mod Ørnulf; før det er gjort godt igen får jeg ikke fred for mig selv.
Forhåne ham efter det, som her er øvet! HJØRDIS. Er gerningen gjort, så skal den også prises! Had og hævn svor jeg Ørnulf imorges; Jøkuls drab kunde jeg glemme, alt andet, kun ikke at han skændet mine kår. Frilleviv kaldte han mig; er det så, da har jeg ingen skam deraf; thi Gunnar er nu mægtigere end din fader; han er ypperligere og mere navnkundig end Sigurd, din egen husbond! GUNNAR. Ræd!
Kanhænde den tid endnu kan komme, da I vil mindes den fremmede ridder uden had og uden harme i sjælen. Nå, nå, misforstå mig ikke! Jeg mener ikke nu straks , men engang , senere hen i tiden. Og for at gøre eder dette mindre svært, og da jeg nu engang er begyndt at tale åbenhjertigt og ligefrem med eder, så lad mig sige jer ELINE. Herr ridder ! Men vær I fuldkommen rolig.
Og dog, hvor forunderligt, når jeg i drømme bygged op mit eget vordende liv, da var altid du min helt, uden at jeg selv vidste det. Nu skønner jeg det hele. Had var det ikke jeg følte. Det var en anende, gådefuld længsel efter dig, du eneste, efter dig, som engang skulde komme for at forklare mig al livets herlighed.
ELINE. Jeg hader ham. NILS LYKKE. Had ham ikke! Er der barmhjertighed i dit sind, så tilgiv ham, hvad han har syndet. Tro mig, han bærer straffen i sit eget bryst. ELINE. Ham tilgiver jeg aldrig! Hys! Kan du høre ? NILS LYKKE. Hvilket? Hvor? ELINE. Udenfor; langt borte. Der rider mange mænd paa landevejen. NILS LYKKE. Ah, det er dem! Og jeg, som glemmer ! Hidover kommer de. Så er der stor fare!
Der lagde sig en Rødme over hendes Pande, og en egen Følelse, der hverken var Had eller Hævn, fik hendes Hjerte til at bæve og hendes Øjne til at flamme. Her i dette fattige Værelse, i
Da jeg stod i graven, da jeg på skillevejen mellem livet og døden vakled, næste stund beredt at gæste underverdnen, se, da greb en selsom gysning mig; jeg véd ej selv ; der foregik en underlig forvandling; bort flød mit had, min hævn, min hele sjæl; hvert minde svandt og hver en jordisk higen; kun navnet "Catilina" skrevet står med ildskrift, rødt, som fordum, i min barm. CATILINA. Forunderligt!
Dagens Ord
Andre Ser