United States or Marshall Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Pludselig stod atter den sidste Nat i Dubravnik lyslevende for ham han mindedes den store Beslutning, han havde fattet, og vidste atter, at han var en dødsdømt Mand. Lykke, Venskab og Kærlighed var ikke mere til for ham! Den Opgave, han nu havde foran sig, tillod intet Medarbejderskab og havde som Udgang kun Døden.

HJØRDIS. fortæl; jeg arbejder imens. SIGURD. Der var engang to unge hærmænd, som sejled fra Norge for at vinde gods og hæder; de havde tilsagt hinanden venskab, og holdt ærligt sammen vide de end for om. HJØRDIS. Og de to unge hærmænd hed Sigurd og Gunnar? SIGURD. Å ja, vi kan kalde dem .

Nu dræbte du min trygge tro venskab. CURIUS. Stød dolken i mit bryst, og pin mig ej med skånsel længer ! Lev, min Curius! Stå op! Du fejled; jeg tilgiver dig. O, Catilina, se mig sønderknust ! Men skynd dig; flygt! Du hører jo, det haster. Snart bryder Romer-hæren ind i lejren; den er vejen; den er allevegne. CATILINA. Og vennerne i staden ?

FRØKEN SKÆRE. Og skærmer jer mod tvedragts fæle øgle. STRÅMAND. O, denne klynge! Kærlighed og venskab! en stund, glad, og dog vemoddryssende! Jeg rejser ej! Jeg følger med! Du rejser ej? Du følger? Men, Gud, skilles vi jo lige fuldt! LIND. Ja, hvad er det? DAMERNE. Hvad nu! Nej, her sig dølger en misforståelse STRÅMAND. Hun loved huldt, at rejse med!

Vi kan ej leve under samme tag; jeg håber, at De flytter end idag Det var jeg forberedt vilde hænde. FALK. Og skrid De fremad apostlens bane med Deres kærlighed, som De har mægtet at , før tredje hanegal, fornægtet! Følg med mig, Styver! hjælp mig at hægtet korsettet op; kom, skynd dig, denne vej. Jeg siger op vort venskab! LIND. Også jeg. Du også, Lind! LIND. Farvel!

Tania modtog hans første Bebrejdelser uden at forsøge at forsvare sig; men da han vedblev at være uretfærdig og haard, begyndte hun at miste sin tidligere Tro paa hans Venskab for hende, og begge saa med Angst, hvorledes hver Dag bragte dem længere bort fra hinanden. Tania led ikke mindre end Andrey. En Dag, da han uventet kom op til hende, saa han, at hun havde grædt.

Der udgår herrebud til dig, at du skal fange Gudmund Alfsøn, hvor du kan komme over ham. Og nu, da du har ham lige i næven, tilsiger du ham dit venskab og lader ham færdes frit, hvor det lyster ham. KNUT. Jeg véd, hvad jeg gør. I hans egen stue har jeg søgt ham, og der var han ikke at finde.

I farens time svigter han os troløst. GABINIUS. Ah, det er Catilinas venskab! COEPARIUS. Nej; troløs og fejg var aldrig Catilina! LENTULUS. Og dog, han drager bort. STATILIUS. Med ham vort håb. Hvor findes nu den mand, som kan os lede? COEPARIUS. Han findes ej, opgives vort anslag. LENTULUS. End ikke, venner! Hør nu først, hvad jeg om sagen tænker. Hvad har vi besluttet?

DAGNY. Gunnar er din fosterbroder; forsandt, jeg måtte kende dig ilde ifald du vægrer dig. Venskab har du vist mig hvorhelst vi færdedes; du vil ikke denne gang være mig imod! DAGNY. Og at fare fra landet, medens Hjørdis sidder med had igen; nej, nej, det vi ikke! GUNNAR. Stor uret har jeg øvet mod Ørnulf; før det er gjort godt igen får jeg ikke fred for mig selv.