United States or Eswatini ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvisked saa til Mary Ann: «Skynd dig, Kjære, hvad du kan! Baaden ligger alt paa Vandet. Før vi række Kirkelandet kunde det alt sammen ringe.» Derpaa vendt til mig: «Min Ven, følg os eller bliv igjen. Men for Os Vi maae afsted. Thi fra Herrens Huus histover, hvorfra Kaldelsen nys lød, altid vi tilbagebringe til vor syge Sorg, der sover i Naturens milde Skjød, himmelsk og balsamisk Fred.»
„Skynd jer lidt, Kammerater!“ sagde David. „I
„Syv ni,“ svarede Andrey og saa i Nøglen efter Bogstavet. „Skynd dig!“ raabte Helene utaalmodigt. „Ser du ikke, at det er et a ?“ Det ildespaaende a blev nedskrevet af Andrey. Det følgende Bogstav var et r , hvilket var endnu værre. Det tredje, det fjerde og det femte Bogstav blev skrevet, og deres sidste Tvivl hvis de i det hele taget havde haft nogen forsvandt.
Anna var hvad Francis ikke saae med de forelskte Blikke Anna var i Sørgeklæder. Først han seer det, da han seer, at hun i hans Arme græder, føler, hun ei kysser meer, hører sagt med samme Stemme, som han fra Farvellet kjendte: «Francis, skynd dig med din Fa'r! O I kom som Himmelsendte! Thi jeg er saa ene hjemme: bort idag man Moder bar.»
Men det var tungere for ham at gaa nu, da han saa hendes stille, selvfornægtende Sorg, og han gik hen til hende, kastede sig paa Knæ for hende og bedækkede hendes Ansigt, hendes Hænder, hendes Øjne med hede, brændende Kys. „Gaa!“ hviskede hun. „Jeg holder det ikke ud længer! Skynd dig gaa! Jeg er roligere nu!“
Vi kan ej leve under samme tag; jeg håber, at De flytter end idag Det var jeg forberedt på vilde hænde. FALK. Og skrid De fremad på apostlens bane med Deres kærlighed, som De har mægtet at få, før tredje hanegal, fornægtet! Følg med mig, Styver! hjælp mig at få hægtet korsettet op; kom, skynd dig, denne vej. Jeg siger op vort venskab! LIND. Også jeg. Du også, Lind! LIND. Farvel!
Med det samme gentager han, at det ikke gik an, at jeg sulted ihjæl. Jeg stammed en Indvending og tog ikke Sedlen straks: Det var skammeligt af mig dette . . . . det var også altfor meget . . . . »Skynd Dem nu!« siger han og ser på sit Ur. »Jeg har ventet på Toget; men nu kommer det, hører jeg.« Jeg tog Pengene, jeg var lam af Glæde og sagde ikke et Ord mer, jeg takked ikke engang.
Nu dræbte du min trygge tro på venskab. CURIUS. Stød dolken i mit bryst, og pin mig ej med skånsel længer ! Lev, min Curius! Stå op! Du fejled; jeg tilgiver dig. O, Catilina, se mig sønderknust ! Men skynd dig; flygt! Du hører jo, det haster. Snart bryder Romer-hæren ind i lejren; den er på vejen; den er allevegne. CATILINA. Og vennerne i staden ?
O, gode herre, tør jeg tro dit ord? CATILINA. Ja; skynd dig, gubbe; løs din alders håb. CATILINA. En bedre brug, ej sandt, Aurelia? end til bestikkelser og stemmekøb. Vel er det skønt at knuse voldsmænds magt; men stille trøst har også sin belønning. O, rig og ædel er endnu din sjæl. Nu kender jeg igen min Catilina! FURIA. Det drøner hult. Det tordner visst deroppe.
Lydløst og hurtig som en Kat listede Vasily ned ad Trappen og hviskede til Andrey: „Politiet er i vort Værelse! Skynd dig bort, saa hurtigt du kan!“ „Politiet!
Dagens Ord
Andre Ser