United States or United States Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Det var sig en nat; jeg læned mig tyst op imod snekkens side; mine tanker stævned mod Norges kyst alt med de måger hvide. Da hvisked to røster bag ved min ryg; jeg vendte mig om; det var ham og hende; de mig ikke; jeg sad tryg; dog kunde jeg begge kende.

Jeg trykked hende hårdt ind til mig, klemte grådigt hendes Krop ind til mit Bryst, og hun sagde ikke et Ord. Jeg hørte vore Hjærteslag, både hendes og mine, de lød som begravede Hovtramp. Jeg kyssed hende. Jeg vidste ikke længere af mig selv, jeg sagde noget Nonsens, som hun lo ad, hvisked Kælenavne ind i hendes Mund, klapped hende Kindet, kyssed hende mange Gange.

Han havde den største Møje med at af holde sig fra at le højt. » De Gammelnhvisked han. »Å, Gud, De Gammeln? Han sidder og ser Og han lagde sig igen ind til Nøglehullet. Jeg gik hen til Vinduet og satte mig. Dette Syn havde ubarmhjærtigen bragt Uorden i alle mine Tanker og vendt op og ned min rige Stemning. , hvad vedkom det mig?

Hun ham med et klageligt blik og hvisked: ak, dersom farten gik mod syd til de dejlige lande, og var vi alene snekken, vi to, da tror jeg for visst mit hjerte fandt ro, da brændte visst ikke min pande! MARGIT. Hun bad ? MARGIT. Og den ? MARGIT. Men sig mig ? MARGIT. Alle helgener! Tre dage efter var farten til ende.

Men om jeg nu gik ind og bad om en Bid Brød? Det var en Strejftanke, et Glimt; det faldt mig virkelig ind. Fy! hvisked jeg og rysted Hovedet. Og jeg gik videre. I Rebslagergangen stod der et Par elskende og hvisked inde i en Port; lidt længer henne stak en Pige Hovedet ud af Vinduet. Jeg gik sagte og betænksomt, jeg ud til at grunde noget af hvert og Pigen kom ud Gaden.

Det er godt! det er virkelig et Fund! hvisked jeg alt imellem; skriv det bare ned! Tilslut begynder imidlertid mine sidste Repliker at blive mig mistænkelige; de stak stærkt af mod Replikerne i de første Scener, desuden havde der slet ikke lagt sig nogen Middelalder i Munkens Ord.

Jeg havde forsøgt hvert Middel, udnyttet hver Hjælpekilde, som jeg vidste om. Jeg kæled sentimentalt med denne Tanke, og hver Gang, jeg endnu håbed en mulig Redning, hvisked jeg afvisende: Din Nar, du er jo allerede begyndt at ! Jeg burde skrive et Par Breve, have alt færdigt, gøre mig parat.

Først nu i dette Øjeblik tænkte jeg klart over dette og aned med en Gang, hvordan det hele hang sammen. Jeg blev syg af Smærte og Skam, jeg hvisked Ylajali nogle Gange med hæs Stemme og rysted Hovedet. Var det ikke mig, som endog sent som igår havde bestemt mig til at hende stolt forbi, når jeg traf hende, og vise hende den største Ligegyldighed?

»Jomfruen« stod og talte og søgte at gøre sin Fejltagelse god igen; jeg hørte slet ikke ham, jeg stod hele Tiden og stirred denne røde Kjole, der nærmed sig opad Gaden. Og en Bevægelse løb mig gennem Brystet, et glidende, fint Stik; jeg hvisked i min Tanke, hvisked uden at røre Munden: »Ylajali