United States or Oman ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tilsidst havde hun måttet le ad denne glade Sjæl, som ikke havde ladet sig forbløffe af hendes Kulde, og det endte med, at han fulgte hende. »Nå, ja, hvad blev det så til?« spurgte jeg, og jeg holdt mit Åndedræt sålænge. »Blev til? Å, kom ikke der! Det er en Dame.« Vi taug begge et Øjebik, både »Jomfruen« og jeg.
GUDMUND. Det blev mig sagt, ret som jeg gik ind på tunet. BENGT. Ja, idag for tre år siden blev jeg GUDMUND. Jeg takker eder, fru Margit; men det bæres mig for, som her er koldt, koldere, end jeg havde ventet. BENGT. Da er jeg både svedt og varm; men jeg har også fuldt op at tage vare på. I kan jo snakke sammen om gamle dage. Vil du ikke heller ?
EJNAR HUK. Nok, nok, I gode bønder; nu mener jeg vi er vel rustede. Nu kan vi lægge ivej! EJNAR HUK. Men, min ædle frue, nu er vinden os føjelig; vi stryger indover fjorden og FRU INGER. Det bliver, som jeg har sagt. EINAR HUK. Skal vi da bie til imorgen? FRU INGER. Både til imorgen og længere. Ingen væbnet mand får lov til at forlade Østråt for det første.
BJØRN. Så godt, som det behøves. FRU INGER. Ja, ja, du kan ikke vide, hvor godt det behøves. Se efter, at det gøres forsvarligt. Vær på din post mod alle mennesker, både mod dem, som er døde og mod dem, som skal dø. Gå nu ind gå ind og se efter, at de skruer kistelåget godt fast.
GREGERS. Det er den heldigvis. Hvad der er forbrudt imod gamle Ekdal, både af mig og af andre, det kan aldrig bødes på; men Hjalmar kan jeg fri ud af al den løgn og fortielse, som han her holder på at gå til grunde i. WERLE. Tror du, at du vilde gøre en god gerning med det? GREGERS. Det tror jeg da så trøstig.
Men nu den sag med Gunnar, sig mig, Ørnulf, tænker du at drive den stærkt, af al formue, både med godt og ondt? ØRNULF. Det må jeg gøre. Hør til, Sigurd, hvad jeg vil sige dig. Isommer red jeg tilthings og der var mange hæderlige mænd tilstede.
Min stilling er vanskelig, Nils Lykke! NILS LYKKE. Det fatter jeg tilfulde. Både herremændene og almuen her i Norge mener jo at have et gammelt krav på eder, et krav, som man siger, at I kun halvvejs har gjort fyldest. FRU INGER. Tillad, herr rigsråd, for min færd står jeg ingen til regnskab uden Gud og mig selv. Hvis det derfor behager eder, så lader I mig vide, hvad der fører eder hid.
GUNNAR. Thorolf, så hør dog! THOROLF. Lad mig gå. Men se dig for skulde både du og Hjørdis; thi min fader har i denne stund den i sin vold, som er eder dyrest af alle! Din fader har ! Hvad siger du! Hvor er Ørnulf? Sørpå, med mine brødre! GUNNAR. Sørpå! Gunnar! Ørnulf har dræbt Egil, vor søn! GUNNAR. Dræbt! Egil dræbt! Da ve Ørnulf og al hans æt! Thorolf, sig frem; er det sandt;
FRU INGER. Jeg har sagt denne riddersmand eders navn, og hvad I har meddelt mig Ja så? Nu, ja FRU INGER. og jeg vil ikke dølge for eder, at han ej fæster den stærkeste lid til eders bistand. NILS LYKKE. Ikke det? FRU INGER. Kan det undre jer? I kender dog vel både hans sindelag og hans tunge skæbne NILS LYKKE. Denne mands ? Nå ja, ja vel
Meld heller om de år, I var borte; den tid er vel ej på bedrift så arm; meget må I kunne mig berette; derude er jo verden både vid og varm, der er sindet og tankerne lette. GUDMUND. I kongens hal var jeg aldrig så fro, som dengang jeg var smådreng i det fattige bo. GUDMUND. Vel eder, dersom I kan takke fordi Kan jeg ikke byde, som det huger mig bedst? Kan jeg ikke, alt som det lyster mig, råde?
Dagens Ord
Andre Ser