United States or Kenya ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Hvordan da » han reiste sig op paa albuen «hvor reiser du hen?» «Til Berlin,» sa Jenny. Hun følte selv, at hendes stemme dirret. Gert saa op i hendes ansigt, men han tidde stille. Og heller ikke hun talte. Saa sa han tilsidst: «Naar har du bestemt dette?» «Egentlig har det jo været min plan hele tiden, vet du at jeg skulde ut igjen » «Javel.
«Ja jeg har jo sagt det engang før da at jeg skulde ha en liten i høst, han var saa trist, og vi hadde det saa vondt. For at han skulde bli glad og være snil mot mig og han var det aa du kan ikke tro, hvor det var deilig. Jeg hadde løiet, men tænk at jeg trodde selv tilsidst, det var sandt næsten. Jeg syntes gud maatte la det bli slik, saa jeg slap at skuffe ham. Men det gjorde han altsaa ikke .
Hver kveld hadde hun længtet litt mere efter den næste soldag med ham utenfor murene og litt efter litt vendte hendes længsel sig mere efter ham og efter hans unge, varme kjærlighet. Hun hadde tat mot hans kys, fordi det glædet hende og dag for dag var deres kys blit flere tilsidst var al tale tystnet mellem dem, og det blev bare kys.
Jeg begyndte igen at martre mig selv, løb med Vilje min Pande mod Lygtepælene, satte Neglene dybt ind i mine Håndbage, bed i Afsindighed i min Tunge, når den ikke talte tydeligt, og jeg lo rasende hver Gang det gjorde meget ondt. Ja, men hvad skal jeg gøre? svared jeg tilsidst mig selv.
Som oftest finder man en utvei tilsidst.» «De er altsaa svært optimistisk, frøken Winge?» «Ja.» Hun gik litt. «Jeg er blit det. Efterhvert som jeg har set, hvor meget mennesker virkelig kan holde ut uten at miste motet til at kjæmpe videre og uten at bli forsjoflet.» «Det er netop det jeg synes de blir. Forsjoflet eller reducert ialfald.» «Ikke alle.
Men han rørte sig ikke bare laa og smilte glad ut i solen. Og hun blev rolig igjen. «Kan De se,» sa han tilsidst, og saa lo han. «Nu er Deres mund akkurat som før. Solen skinner paa læberne, like ind i blodet. Hvad var det for Dem. Og jeg er saa glad . De kan skjønne, jeg venter ikke, De skal tænke mere paa mig.
»Det er ikke værdt at genere sig for det,« siger »Kommandøren« tilsidst; »De kan jo skrive for det, ved jeg.« Så gik han. Da han var kommet nogle Skridt bort, husked jeg med en Gang på, at jeg ikke havde takket »Kommandøren« for denne Hjælp. Jeg forsøgte at indhente ham, men kunde ikke komme fort nok afsted, mine Ben slog Klik, og jeg vilde idelig falde på Næsen. Han fjærned sig mer og mer.
Så jeg havde intet at beklage mig over, og jeg begyndte mens jeg sad på Trappen at bede og tigge hende i mit stille Sind om Tilgivelse for min Opførsel. Især angred jeg bitterlig, at jeg havde vist mig utaknemmelig mod hende tilsidst og kastet hende en Tikrone i Ansigtet . . . . Tikronen! Jeg plystred en Gang med Munden. Brevet, som Budet bragte, hvor kom det fra?
Dale avbrøt ham tilsidst med en munter latter: „Jeg tænker du kunde drive paa at snakke om motorer til du blev aldeles blaa i ansigtet, hvis bare nogen vilde høre paa dig!“
Han sat stille og saa paa hende. «Jeg vet, hvad du mener,» sa han tilsidst sagte. «Men Jenny der er andre, som har tænkt det samme. Men naar man har latt sig gli nedover en stund . Saa gjør man ikke det, du kalder at sætte punktum .» Han gled ned av murkanten, kom bort og tok hendes haand: «Du Jenny hold op med det der da hvad?» Hun reiste sig op og lo litt: «Foreløbig ialfald.