United States or Burkina Faso ? Vote for the TOP Country of the Week !
«Det gjorde vi vel begge,» sa hun som før. Han kastet sig pludselig med ansigtet ned i bakken. Hun bøiet sig og la sin haand paa hans nakke. «Lille lille lille Jenny aa lille Jenny hvad har jeg gjort imot dig » «Kjære » «Lille hvite fuglen min har jeg tat paa dig med mine stygge griske næver flækket de hvite vingerne dine » «Gert » hun tok hans hænder og snakket fort og heftig. «Hør paa mig.
«Almisser.» Han virret et øieblik med hodet i pine. «Det var det hele tiden, Jenny alt du gav mig » «Gert det er jo det, at jeg har tat mot almisser av dig altid skjønner du ikke » «Nei,» sa han heftig. Og han laa med ansigtet ned i marken igjen. Om en stund løftet han hodet: «Jenny er der nogen anden ?» «Nei,» sa hun heftig.
«Jenny!» Han skrek i. Han var blit hvit i ansigtet. Og han hvisket besværlig: «Jeg orker ikke at høre dig snakke slik.» «Jeg er hysterisk,» sa hun beroligende.
Hun skrev . Aa hun kan være saa brutal, Borghild » Fransiska sprang hen og rev op ovnsdøren kastet brevet ind. Og hun sank sammen i lænestolen derborte. Saa brøt graaten løs. Jenny gik bort og la armen om hendes nakke: «Cesca lille Cesca min!» Fransiska klemte ansigtet ind mot Jennys arm. «Forresten saa hun saa elendig ut, stakkar. Hun gik og drog sig ved hans arm, og han saa sur og sint.
Der var noget saa bløtt over hende gangen, stemmen, ansigtet under den store lodne klokkehat. Det var, som han ikke rigtig likte Jenny Winge, naar han tænkte paa hende nu hun hadde saa selvsikre, lysegraa øine og saan forfærdelig appetit. Cesca fortalte netop, hun kunde næsten ikke spise om dagen. Og han sa: «Frøken Winge, det er vist en ung dame, som er ganske bestemt av sig.»
Og idet hun lagde begge sine Hænder paa hans Skuldre, bøjede hun sig spøgefuldt tilbage, saa at han kunde se hende lige ind i Ansigtet. „Nej, det er du ikke,“ svarede han og kyssede hende.
Jenny hadde lagt merke til hende da, fordi hun var saa god paa ski og hadde set saa kjæk og chic ut i sportsdragt med den sveisne figuren. Hun var pyntet paa et vis endda. Spadserdragten var moderne, men den sat ikke. Og ansigtet var gammelt med daarlige tænder og grætne furer om munden under en stor hat med mange strudsfjær.
Da den kom inden praiehold blev Ratje nødt til at tage hænderne fra ansigtet og svare, og Dick saa da til sin usigelige forbauselse at taarerne formelig silte nedover kinderne paa Ratje. Dick blev saa tankefuld. Han glemte baade at han var vaad og at han frøs. Der havde været sjøforklaring; men nu var den over og Ratje og Darling stod ude paa gaden igjen. Det var saa forbistret underlig.
Andrey udstødte et Skrig og vaagnede. I det svage Morgenlys saa han Georg staa bøjet over sig med et ængsteligt Udtryk i Ansigtet. „Hvad er det? Hvad vil du mig?“ raabte Andrey endnu halvt under Indtrykket af sin Drøm. „Jeg var bange for, at du var syg du har uafbrudt stønnet og jamret dig i Søvne!“ svarede Georg. „Jeg syntes, det var bedst at vække dig.“
Parfumen i hendes Hår, Varmen, der stod ud fra hendes Legeme, denne Duft af Kvinde, der fulgte hende, det søde Åndedrag hver Gang, hun vendte Ansigtet mod mig, altsammen strømmed ind på mig, trængte mig uregerligt ind i alle mine Sandser. Jeg kunde såvidt skimte et fyldigt, lidt blegt Ansigt bag Sløret og et højt Bryst, der strutted ud mod Kåben.