United States or United States Virgin Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Når var mit liv romantisk? FRØKEN SKÆRE. Det har jeg aldrig sagt! STYVER. En misforståelse! STRÅMAND. Jeg skulde gjort mig skyldig i forgåelse mod skik og brug! Der lyver De gigantisk! FALK. Nu godt. Jeg åbner bladet med kopistens digte. Men er du gal! Nej, må jeg be om ordet! Du tør beskylde mig for vers FRØKEN SKÆRE. Nej Gud ! FALK. Det rygte går dog ud ifra kontoret.
SIGURD. Nej, Dagny, vil du vel mod os begge, så nævn aldrig Hjørdis, når vi sidder hjemme på Island! Ubilligt er dit had til hende. Sigurd, Sigurd, det ligner dig lidet! Se så, nu er haugen istand. Haugen? Er den nå ja SIGURD. Tal nu, til ham, Dagny! Fader, det er koldt herude; det trækker op til uvejr inat. ØRNULF. Hm; bryd dig ikke om det; haugen er bygget tæt og godt; de ligger lunt derinde.
„Onesime, Deres Højvelbaarenhed!“ „Altsaa, Onesime, gaa ned til Sergenten, der venter her nede ved Gadedøren og bed ham komme op men du kommer med!“ tilføjede han bydende. Vasilys Mod sank, hele hans Komedie var til ingen Nytte; men han havde intet andet Valg end at spille den til Ende, følgelig udførte han sit Ærinde og vendte tilbage med Sergenten.
O, min Aurelia, hvor god og øm . Dog, hvorfor skal jeg livet dig forbitre? Hvi skal med dig jeg dele mine sorger? For min skyld har du døjet smerte nok. Herefterdags jeg på min egen isse vil bære, hvad mig skæbnen fiendsk beskar, al den forbandelse, der ligger i foreningen af stærke sjælekræfter, af varme længsler mod et dådrigt liv, med usle kår, der kuer åndens stræben.
Han havde vendt sig ona mod mit Vindu, da Manden spytted ned på ham, og han havde ligefrem set efter, om også jeg skulde le deraf. Gud ved, om jeg nu traf ham, når jeg kom derned!
Som om jeg aldrig havde set mine Sko før, giver jeg mig til at studere deres Udseende, deres Mimik, når jeg rørte på Foden, deres Form og de slidte Overdele, og jeg opdager, at deres Rynker og hvide Sømme giver dem Udtryk, meddeler dem Fysiognomi. Der var noget af mit eget Væsen gået over i disse Sko, de virked på mig som en Ånde mod mit Jeg, en pustende Del af mig selv . . . .
I forgrunden til venstre det store højsæde, ligeover for dette, til højre, det mindre. Midt på gulvet brænder en stokild på en muret grue. I baggrunden på begge sider af døren er forhøjninger for husets kvinder. Fra begge højsæter langs stuevæggene op mod baggrunden strækker sig to lange borde med bænke om.
Man har ogsaa sig notert, at til Sjel og Charakteer, og ei blot til Legem, er Don-Juanen enervert. Planen, som den hule Kvinde havde klækket som idrømme, var da, over ham at vinde uindskrænket Herredømme, og derefter langsomt spænde Slaven ud paa Pinebænken for den voldelige Krænken, han forøvede mod hende.
Hvor følte jeg mig ikke frelst, da jeg slog Hånden mod den hårde Briks! Således er det at dø, sagde jeg til mig selv, nu skal du dø! Og jeg lå en liden Stund og tænkte over dette, at nu skulde jeg dø. Da rejser jeg mig op i Sengen og spørger strængt: Hvem sagde, at jeg skulde dø?
Du siger jeg var taus og umild mod dig; hvad kan da en kvinde bedre gøre? Kunde jeg byde min elskov frem, da var jeg dig lidet værdig. Du tyktes mig stedse at være den ypperligste af alle mænd; og så at vide dig som en andens husbond, det voldte mig hin bitre ve, som jeg ikke selv forstod! Et usaligt spind har nornen spundet om os to.
Dagens Ord
Andre Ser