United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg har disse to smaa værelser heroppe paa Hægdehaugen lige i nærheden af den løkke, hvor jeg er født og har levet til mit tiende aar, da min far kom som foged til Numedal. Fra mit vindu ser jeg toppene af de to store kastanjetrær udenfor indgangsdøren til mit barndomshjem. De er ikke synderlig forandret.
Pludselig så jeg to af Børnene nede i Gaden fare op at skændes, to Smågutter; jeg kendte den ene, det var min Værtindes. Jeg åbner Vinduet, forat høre, hvad de siger til hinanden, og straks stimler en Flok Børn sammen nedenunder mit Vindu og ser længselsfuldt op. Hvad vented de på? At noget skulde blive kastet ud?
Han havde vendt sig ona mod mit Vindu, da Manden spytted ned på ham, og han havde ligefrem set efter, om også jeg skulde le deraf. Gud ved, om jeg nu traf ham, når jeg kom derned!
Pludselig springer han op og bander; han rykker baglænds ud i Gaden og får Øje på en Mand, en voksen Mand med rødt Skjæg, som lå udaf et åbent Vindu i anden Etage og spytted ned i hans Hoved. Den lille græd af Vrede og bandte vanmægtigt op mod Vinduet, og Manden lo ham ned i Ansigtet; der gik måske fem Minutter på den Måde. Jeg vendte mig bort, for ikke at se Guttens Gråd.
Og da jeg nys nævnte hendes navn, var det som en røst maned hende op af ligkælderen. Måske famler hun sig nu opad trappen. Svededugen er hende ivejen; men hun famler sig frem alligevel. Hun er helt oppe i riddersalen! Hun står og ser paa mig bag dørstolpen! Snak lidt med mig! Din moder lar mig vente. Rigtig; der er det dybe vindu med forhænget.
Men jeg havde kun to Rubler i Lommen ikke halvt nok til en Billet! Og forlange Billet til den nærmeste Station? Men det vilde han høre og naturligvis tro, at jeg havde løjet hele Tiden for ham, og saa lod han mig naturligvis straks arrestere. Folk gik frem en for en. Endelig kom Turen til mig! Jeg stod foran det lille Vindu han var lige bag mig, paa den anden Side af Jernstangen.
Saa snart de modtog Ordren til at begive sig nedenunder, skulde Klein stikke et Stykke blaat Papir op i sit Vindu, som han kunde naa ved at staa paa en Skammel.
Vatajka sprang ned af Vognen; han bragte Meddelelsen: Signalet i Kleins Vindu var givet alle Vagtposter var allerede paa Plads.
Jeg havde ikke nogen Grund til at vide det, der var ingen, som havde fortalt mig noget derom, det faldt mig heller ikke vilkårligt ind, jeg sad og så det med mine egne Øjne, og jeg forstod det straks, til og med i et fortvivlet Øjeblik, hvori jeg sad og regned med Sekstendele. Hvorledes skulde jeg forklare mig det? Jeg gik til Vinduet og så ud; mit Vindu vendte ud mod Vognmandsgaden.
Men Publikum hørte ikke et Ord mere af, hvad der blev læst. Ophidselsen var alt for stor, og en ung Mand den samme, der før havde givet Signalet med Lommetørklædet stødte et Vindu op, lænede sig ud og raabte med høj Røst til de nedenunder forsamlede Skarer: „Døden! Alle er dømt til Døden!“