United States or Jersey ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og da jeg således på en måde er eder bekendt, og da jeg derhos er eders moders gæst, så vil I ikke nægte mig den blomsterkost, I bærer ved eders bryst. Så længe den er frisk og duftende, ejer jeg i den et billed af eder selv. En høvisk frue rakte mig den til afsked, da jeg imorges fór fra Trondhjem.
FRU INGER. Det var ham, så sandt der er en hævner over os! ELINE. Da stå mig himlen bi! ELINE. Jeg er hans trolovede for Gud. FRU INGER. Ulykkelige barn, hvad har du gjort? God nat, min moder! FRU INGER. Ha-ha-ha ! Det bærer nedad bakke med Inger Gyldenløves slægt. Det var den sidste af mine døtre. Hvorfor kunde jeg ikke tiet? Havde hun intet vidst, så var hun kanske bleven lykkelig på en måde.
At hans far trodde det, lad det gå; for gamle løjtnanten har jo været et fæ alle sine dage. GREGERS. Han har alle sine dage været en mand med barnesind; det er det, De ikke skønner. RELLING. Ja, ja da! Men da så den kære søde Hjalmar var ble't student på en måde, så galdt han straks for det store fremtidslys blandt kammeraterne også.
Der arbejded noget bag hans Stodderpande, han tænkte ganske vist, at jeg vilde narre ham på en eller anden Måde, og han rakte mig Pengene tilbage. Jeg stamped i Gaden og svor på, at han skulde beholde dem. Indbildte han sig, at jeg vilde have alt det Bryderi for ingenting?
Men jeg vilde, De skulde ha' rede på, at jeg ikke har faret med fortielser eller nogen slags underfundighed. Det kan kanske synes, at det er en svært stor lykke, jeg gør; og det er det jo også på en måde. Men jeg mener alligevel, at jeg ikke tar imod mere end jeg gir. Jeg skal visst aldrig svigte ham. Og tjene og nytte ham som ingen anden, det kan jeg nu, da han snart blir hjaelpeløs.
Jeg blev liggende en Tid at se ind i Mørket, dette tykke Massemørke, som ingen Bund havde, og som jeg ikke kunde begribe. Min Tanke kunde ikke fatte det. Det var mig uden al Måde mørkt, og jeg følte dets Nærvær trykke mig. Jeg lukked Øjnene, gav mig til at synge halvhøjt og kasted mig frem og tilbage på Briksen, forat adsprede mig; men uden Nytte.
GREGERS. Ja, det spør' jeg også. Hvad så? WERLE. Vilde det være dig så aldeles uovervindelig imod? GREGERS. Nej, aldeles ikke. Ikke på nogen måde. WERLE. Ja, for jeg kunde jo ikke vide, om det kanske af hensyn til din afdøde mors minde GREGERS. Jeg er ikke overspændt. WERLE. Nå, hvad du end er eller ikke er, så har du i al fald lettet en tung sten fra mit bryst.
Pludselig springer han op og bander; han rykker baglænds ud i Gaden og får Øje på en Mand, en voksen Mand med rødt Skjæg, som lå udaf et åbent Vindu i anden Etage og spytted ned i hans Hoved. Den lille græd af Vrede og bandte vanmægtigt op mod Vinduet, og Manden lo ham ned i Ansigtet; der gik måske fem Minutter på den Måde. Jeg vendte mig bort, for ikke at se Guttens Gråd.
»Jo, nu vil jeg have Dem med.« »Men jeg går ikke med på den Måde.« »De skal naturligvis til en anden,« sagde hun. »Nej,« svared jeg. Men jeg havde Følelsen af, at jeg stod i en ynkelig Stilling overfor denne aparte Tøs, og jeg beslutted mig til at redde Skinnet. »Hvad hedder De?« spurgte jeg. »Marie? Nå! Hør nu her, Marie!« Og jeg gav mig til at forklare min Opførsel.
FINN. Det forunderligste er, at fru Inger har den samme mening Nå, hvad mener hun? FINN. Hvad fru Inger mener? Ja, se, det er der nok ikke mange som véd. Men visst er det, at hun har ingen ro på sig. Kan du ikke se at hun blir blegere og magrere dag for dag? BJØRN. Og slig dumhed tror du på? FINN. Ja, så halvvejs. Der er ellers de, som udlægger den ting på en anden måde.
Dagens Ord
Andre Ser