United States or Guinea ? Vote for the TOP Country of the Week !


Mens jeg sidder således og ser ind i Luften, klarner der sig lidt efter lidt for mit stive Blik en Skikkelse, som jeg tilslut ser aldeles tydeligt og genkender: det er Kagekonen ved Elefantapoteket. Jeg rykker til, retter mig op Bænken og begynder at tænke mig om. Jo, det havde sin Rigtighed, det var den samme Kone foran det samme Bord det samme Sted!

En ejendommelig Følelse af Frygt og Beundring betager mig overfor dette Menneske, jeg er lige ved at Tårer i Øjnene, og jeg rykker uvilkårlig et Skridt frem, forat sige ham, hvor inderlig jeg holdt af ham for alt, han havde lært mig, og bede ham om ikke at gøre mig Fortræd; jeg var blot en fattig Stymper, som havde det slemt nok alligevel . . . .

»Noget at gøresvarer jeg og er meget forundret, »jeg er jo Bogholder hos Grossererfirmaet Christie, jo.« »Ja siger han og rykker lidt tilbage. »Gud bevare Dem, hvor vel jeg under Dem det! Bare man nu ikke tigger af Dem de Penge, De tjener. GodmorgenOm lidt vender han sig om og kommer tilbage; han peger med Stokken min Pakke og siger: »Jeg vil anbefale Dem min Skrædder til de Klæder.

Pludselig springer han op og bander; han rykker baglænds ud i Gaden og får Øje en Mand, en voksen Mand med rødt Skjæg, som udaf et åbent Vindu i anden Etage og spytted ned i hans Hoved. Den lille græd af Vrede og bandte vanmægtigt op mod Vinduet, og Manden lo ham ned i Ansigtet; der gik måske fem Minutter den Måde. Jeg vendte mig bort, for ikke at se Guttens Gråd.

Vi standser udenfor 37, jeg hopper ud, springer opad Trapperne, helt op til tredje Etage, griber en Klokkestræng og rykker til; Bjælden gjorde seks, syv forfærdelige Slag indenfor. En Pige kommer og lukker op; jeg lægger Mærke til, at hun har Gulddobber i Ørene og sorte Lastingsknapper i det grå Kjoleliv. Hun ser forfærdet mig.

Pludselig lyder et Råb, et koldt, skarpt Varsko. Jeg hører dette Råb, hører det meget godt, og jeg rykker nervøst til Siden, gor et Skridt hurtigt, mine dårlige Ben kan bevæge sig. Et Uhyre af en Brødvogn stryger mig forbi og strejfer min Frakke med Hjulet; havde jeg været lidt hurtigere, vilde jeg gået aldeles fri.

Med gyldne løfter køber jeg dem alle og rykker ufortøvet imod staden, hvor end senatet i en rådvild skræk ej tænker at væbne sig mod faren. Hvem er han, denne ubekendte mand, som vi skal hugge ned? ANDEN GLADIATOR. Hvad rager os, hvem manden er? Når Lentulus betaler, han og forsvare, hvad vi gør. Hold jer beredt; nu kommer han, vi venter! Frem! Stød ham ned; hug ham igennem ryggen!