Andrey gik roligt forbi ham, fredeligt rygende paa sin Cigaret, og da han var kommen en Snes Skridt bort, hørte han atter Fodtrinene bag sig. Det var det, han havde ventet. Han gik langsommere end Georg, som en Mand, der er paa Udkig efter en Droske, og Vennen fik derved et betydeligt Forspring og var snart forsvunden om et Hjørne.

Vi kan blive viede i udlandet, om du ønsker det kan allerede nogle maaneder efter skridt til dets ophævelse foretages, og du behøver aldrig at vende tilbage til Norge, endsige bo under tag med mig. Om mig selv er ikke stort at fortælle.

Nu, rent ud sagt, tingen er denne: eders forbund med de misfornøjede i Sverig forekommer mig endnu noget ja, hvad skal jeg kalde det? noget vidunderligt, herr rigsråd! Jeg siger eder dette uden omsvøb, kære herre! Den tanke, som har ledet kongens råd til dette lønlige skridt, tykkes mig såre klog; men den stikker stærkt af mod visse af eders landsmænds fremfærd i de forløbne år.

De var snart efter ved det Sted, hvor de skulde skilles. Georg gik, Andrey tog et Par Skridt, men standsede saa for at tænde en Cigar. Nu, da han saa Mandens Ansigt, var enhver Tvivl forsvunden, i

Kort og godt, jeg havde tiltalt hende og fulgt hende de Par Skridt, forat se, hvor vidt hun vilde drive det. Forresten var mit Navn det og det. Pastor den og den. Godnat! hen og synd ikke mer! Dermed gik jeg. Jeg gned mig henrykt i Hænderne over mit gode Påfund og talte højt med mig selv. Hvor det var en Glæde at omkring og gøre gode Gærninger!

Han gik nogen skridt fremover og satte sig ved hendes side. „Ja, jeg maa altid hitut for at ha en stille stund hver gang jeg er hjemme paa besøk,“ gjenmælte den unge kvinde. „Du nævnte pastor Reierson,“ sa Martin. „Jeg har ogsaa tænkt meget paa ham siden jeg tok avsked med ham borte hos Hendricksons idagmorges. Han kjørte indom før han reiste.

Hans Øjne droges som ved Magnetisme hen imod et lille mørkt Punkt, som i den store Afstand syntes at staa stille, men i Virkeligheden bevægede sig fremad med regelmæssige, militæriske Skridt. „Det er dem! Der er ingen Tvivl mere!“ sagde han til sig selvhvorledes det end løber af, saa sker der noget i Dag!“

Jeg går til Kapitol. I denne nat senatet samlet er. En skreven strimmel forråder Catilinas værk. Lev vel! Alt tårner skyer sig; snart lynet knitrer. Det lakker brat mod enden, Catilina; med store skridt du går imod din grav! AMBIORIX. er det da besluttet. Vovsomt var det at knytte sig til dette forbund.

Et Bybud går forbi mig i Porten, han hilser, og jeg svarer ikke; han henvender sig til Madamen bag mig, og jeg hører, at han spørger efter mig; men jeg vender mig ikke om. Et Par Skridt udenfor Porten indhenter Bybudet mig, hilser påny og standser mig. Han giver mig et Brev. Heftigt og uvilligt river jeg det op, en Tikrone falder ud af Konvolutten, men intet Brev, ikke et Ord.

Hvad fængsler mig? Hvad binder mine skridt? Jeg føler bag mig morgenhimlens hvælv en tåget stjerne; den holder mig i livets land tilbage; den drager mig, som månen drager havet. FURIA. Følg med; følg med! CATILINA. Den vinker og den blinker. Jeg kan ej følge dig før dette lys er ganske slukket, eller slørt af skyer. Nu ser jeg det!