United States or Brunei ? Vote for the TOP Country of the Week !
Er vi lik Jesus i dette at vi ynkes inderlig over folket? Forstaar vi at vort eget folk holder paa at avkristnes? Maa Herren hjælpe os at faa varme hjerter for indremisjonens hellige sak.“ Pastor Reierson talte længe og inderlig. Glenfield menighet hadde hørt sin gamle prest tale mange ganger før, men aldrig med slik inderlighet og varme som idag. Efter prækenen var der korte vidnesbyrd av flere.
RELLING. Og dæmoniske naturer er ikke skabt til at gå lige på benene gennem verden; de må ud på afveje en gang iblandt. Nå, og De holder altså ud der oppe på det fæle svarte værket endnu? GREGERS. Jeg har holdt ud indtil nu. RELLING. Og fik De så inkasseret den fordringen, De gik omkring med? GREGERS. Fordringen? HJALMAR. Har du inkasseret fordringer, Gregers? GREGERS. Å snak.
JENSEN. Aldrig vidste jeg før, at grosserer Werle havde nogen søn. PETTERSEN. Jo da, han har en søn. Men han holder stødt og stadig til der oppe på Højdalsværket. Han har ikke været i byen i alle de år jeg har tjent her i huset. De, Pettersen, her er en gammel fyr, som Hvad fan', kommer her nu nogen!
HJØRDIS. Den gerning var nyttig; thi hårdt er brystet, som skal rammes idag. GUNNAR. Jeg skønner dig nok; du vil have Sigurd fældet. HJØRDIS. Hm, kan hænde. GUNNAR. Det sker dig aldrig til vilje. Med Sigurd holder jeg fred, så stærkt du end ægger mig. Mener du det? GUNNAR. Det ved jeg! Sig mig, Gunnar, kan du løse den knude der? Nej, den er flettet for fast og kunstigt.
«Jeg vil det saa gjerne,» hvisket hun ydmygt. «Ja, ja.» Han kysset hende. «Jeg vet at du Men jeg vet, at jeg maa ikke Aa tak, Jenny. Tak for alting. Aa Jenny, Jenny tak for at du holder av mig. Godnat du. Og tak og tak.» Taarerne randt kolde nedover hendes kinder, da hun laa i sin seng.
Det har jeg godt af, og jeg holder nok ud med det.« »Ja, ja, vi kan forsøge det,« sagde han. »Går det ikke, så kan vi jo skilles i England.« »Naturligvis!« svared jeg i min Glæde. Og jeg gentog endnu engang, at vi kunde skilles i England, hvis det ikke gik. Så satte han mig til Arbejde . . . .
«Aaja, her er kanske litt av hvert og. Men De maa huske, Rom er jo en moderne storby der er en hel del folk, som har natarbeide her og slik. Og dette er et av de faa steder, som er oppe paa denne tid av natten. Er ikke De sulten nu skal jeg ha svart kaffe.» «Holder dere altid paa saa længe?» Helge saa paa sit ur; klokken gik til fire.
„Der er megen nød. Vort eget folk holder paa at vansmægte og dø den aandelige død, og der er ingen som kan vise dem veien til den gode hyrde,“ sa pastor Reierson. Han gav mange oplevelser fra arbeidet paa indremissionsmarken. Deriblandt fortalte han, at han engang paa sine reiser utover prærien kom til en torvhytte, hvor manden laa syk av nervefeber.
Men det var tungere for ham at gaa nu, da han saa hendes stille, selvfornægtende Sorg, og han gik hen til hende, kastede sig paa Knæ for hende og bedækkede hendes Ansigt, hendes Hænder, hendes Øjne med hede, brændende Kys. „Gaa!“ hviskede hun. „Jeg holder det ikke ud længer! Skynd dig gaa! Jeg er roligere nu!“
Jeg er saa sikker paa, at jeg kan faa dig til at bli lykkelig igjen. Og bare du det blir, saa har du gjort mig lykkelig.» Jenny rystet paa hodet: «Hadde der bare været det mindste igjen av min tro paa mig selv. Hadde jeg ikke følt mig saa uoprettelig færdig saa kanske. Men, Gunnar naar du snakker om, at du elsker mig saa vet jeg, at det du holder av hos mig, er dødt og ødelagt.