United States or Bangladesh ? Vote for the TOP Country of the Week !
„Vent paa mig her!“ sagde hun. „Om et Kvarter er jeg tilbage igen. Lad mig se dit Ur?“ Hun sammenlignede det med sit. „Tre Minutter i otte hverken før eller senere er jeg her igen.“ „Naa, jeg ser, at du har bibeholdt dine Petersborger-Vaner!“ sagde Andrey smilende. „Ja, der er intet saa modbydeligt som at vente paa det usikre,“ sagde hun og forsvandt i Mørket.
Med det samme gentager han, at det ikke gik an, at jeg sulted ihjæl. Jeg stammed en Indvending og tog ikke Sedlen straks: Det var skammeligt af mig dette . . . . det var også altfor meget . . . . »Skynd Dem nu!« siger han og ser på sit Ur. »Jeg har ventet på Toget; men nu kommer det, hører jeg.« Jeg tog Pengene, jeg var lam af Glæde og sagde ikke et Ord mer, jeg takked ikke engang.
Det var kun med den yderste Selvovervindelse, at han kunde sidde roligt paa sin Plads, Værelset forekom ham kvælende, og han frygtede ikke længe at kunne beherske sig. „Jeg maa gaa,“ sagde han med lav Stemme. „Er det allerede saa sent?“ spurgte den intet anende Tania og trak sit lille, elegante Ur frem. „Saa gaar jeg med! Vil I følge mig hjem?“ Hun henvendte sig samtidig til ham og Georg.
Pludselig, da han kom ud for Panteleimon Kirken, mindedes han, hvorfor han gik her, han saa paa sit Ur og blev bleg af Skræk; han vilde rimeligvis ikke kunne naa at være paa Stedet i rette Tid.
HEDVIG. Ja, der er store skabe med bøger i; og i mange af de bøgerne er der billeder. GREGERS. Aha! HEDVIG. Og så er der et gammelt skatol med skuffer og klaffer i, og et stort ur med figurer, som er til at komme frem. Men det uret går ikke længer. GREGERS. Tiden er altså gåt istå derinde hos vildanden. HEDVIG. Ja. Og så er der gamle farveskrin og sligt noget; og så alle bøgerne.
Endnu en Tid kunde han skimte den lille, hvide Pakke, saa forsvandt ogsaa den. Efter at have bidt omhyggeligt Mærke i det Hus, hvor de skiltes, begyndte han at gaa fremad, af og til seende paa sit Ur. Da Halvdelen af Tiden omtrent var udløben, vendte han og gik i samme Tempo tilbage; et Minut før Tiden var han paa Stedet.
Han venter en Stund, inden han haler sit Ur frem, og tager ikke sine Øjne bort fra mig imens. »Vel fire,« svarer han. »Akkurat!« siger jeg; »vel fire, fuldkommen rigtigt! De kan Deres Ting, hører jeg, og jeg skal tænke på Dem.« Dermed forlod jeg ham. Han blev til det yderste forbauset over mig, stod og så efter mig med åben Mund og holdt endnu Uret i Hånden.
«Aaja, her er kanske litt av hvert og. Men De maa huske, Rom er jo en moderne storby der er en hel del folk, som har natarbeide her og slik. Og dette er et av de faa steder, som er oppe paa denne tid av natten. Er ikke De sulten nu skal jeg ha svart kaffe.» «Holder dere altid paa saa længe?» Helge saa paa sit ur; klokken gik til fire.
Jeg har dem i min pult. Og saa vil jeg, hvis De tillater det, be mine to nærmeste venner, Kerr og Longley, at komme herover og hilse paa Dem. Ved Jupiter!“ han saa paa sit ur, „klokken er 12. Da maa jeg øieblikkelig avsted.“ „Vent et øieblik; jeg maa faa gi Dem en ny cigar.“ Sir Ralph aapnet kassen. „Aa, der er ikke flere.“
Først maatte han jo opdage mors bryst, som han nu bare blindt hugget sig fast i og sine egne smaa fingre, som han ikke kunde faa ut fra hinanden endda, naar han filtret dem sammen og om litt kunde han kjende mor, og titte efter lampen og mors ur, naar hun lot det dingle foran ham der var saa meget, som lillegut skulde lære. Aa gud. I en skuf laa alle hans saker, og hun saa aldrig paa dem.
Dagens Ord
Andre Ser