United States or Sierra Leone ? Vote for the TOP Country of the Week !
Pludselig, da han kom ud for Panteleimon Kirken, mindedes han, hvorfor han gik her, han saa paa sit Ur og blev bleg af Skræk; han vilde rimeligvis ikke kunne naa at være paa Stedet i rette Tid.
Ja du hadde jo advaret mig om det der, som jeg manglet instinkt for, og Gunnar hadde skjendt, og frøken Linde husker du sa engang like ut, at naar maa hidset op en mand, saa gik han til en anden .» Jenny stivnet av skræk, der hun laa. Cesca nikket ned i puterne: «Ja jeg spurte ham altsaa om noget slikt den morgenen .» Og Jenny blev liggende maalløs. «Jeg forstaar nok, at det kan han ikke glemme.
Nei naturligvis kan det ikke hjælpe, saalænge slige halvgamle idioter som Dick gaar omkring med en voksklump til hjerte; men er det ikke fanken, at slig en krøltop af et fruentimmer skal kunne ødelægge en mand slig da. Kvindfolk skulde afskaffes. Det er min mening. Et enkelt eksemplar skulde sættes paa spiritus og sendes paa musæet til skræk og advarsel. Det vilde være mere end tilstrækkeligt.»
Slukt er hver en gnist af ømhed for ham; alle bånd er brustne! Hvo er du, skønne nattesyn? Din nærhed forstener og fortærer mig på engang. Min længsel isner mig, min skræk mig ildner; min elskov er som had med trolddom blandet. Hvo er jeg selv? Jeg kender mig ej mere. Et véd jeg kun: jeg er ej den, jeg var før dig jeg så. Glad springer jeg i dybet for dig at følge! Dømt er Catilina!
Rundt omkring dem viger mørket for en lysning klar, og i rummets midte skimter jeg et ensomt par; tvende kvinder, streng den ene og som natten sort, og den anden mild, som dagen, når den flygter bort. Ah, hvor selsomt velbekendte tyktes mig de to! Snart den enes smil mig vugged i en salig ro; snart den andens hvasse øjne gnistred som et lyn; skræk mig greb, og dog jeg fulgte gerne dette syn.
Disse fareløse Luer, denne Flamme, som ei hviner, disse Rædsler uden Skræk, denne Blomsterdæmons Træk jeg med uforsteente Miner, uden Øjeblinken skuer. O jeg elsker disse Syner! O jeg seer med Kjærlighed Blomsten, som saa skummelt lyner, Farven, som er bleven heed. Disse Blomsters skjønne, tyste Rædsler kun mit Minde skrække; mine Øjne de forlyste, Læbens døde Smiil de vække.
Men vid, da er for stedse tabt, hvad her med dristig dåd du kunde vinde. CATILINA. Bliv ved; bliv ved! FURIA. Med skræk og gysen vil den fjerne efterslægt dit navn erindre.
GUNNAR. Alt fra den dag, vi stævned fra Island, så jeg nok, at det ikke vilde gå godt med os. Dit sind er stolt og stærkt; der er de tider, da jeg fast ræddes for dig; men, sælsomt, derved er det mest at jeg har dig så kær; der står en koglende skræk af dig, det bæres mig for, at du kunde lokke mig til udåd, og at det vilde tykkes mig vel gjort, alt det du kræved. Sigurd! GUNNAR. Ja Sigurd.
Fór sammen af skræk, da jeg nævnte Sten Stures søn. Og så? Hm! Er fru Inger troskyldig løbet i fælden, så vil ikke Nils Sture gøre mange vanskeligheder. Et ungt blod, uden al sindighed og omtanke . Med mit løfte om bistand drager han afsted. Uheldigvis snapper Jens Bjelke ham op på vejen, og det hele forehavende er kvalt. Og så? Så et skridt videre, til fromme for os selv.
Dagens Ord
Andre Ser