United States or Montenegro ? Vote for the TOP Country of the Week !


Nu fortæller vi til brødrene dit nye sære forsæt. CATILINA. Og bring dem min broderlige hilsen! Igen de vilde venner i dit hus? O, Catilina ! CATILINA. Det var sidste gang. Nu tog jeg afsked med dem. Hvert et bånd, som bandt til Roma mig, er overhugget for alle tider. AURELIA. Jeg har pakket sammen vor smule ejendom. Det er ej meget; dog nok for nøjsomheden, Catilina!

LENTULUS. Ved guderne, skønt krænkende han taler, er sandhed dog i hvad han sagde der. CETHEGUS. O, ja; ja vel; ret vi give ham. Men hvordan gribe fat? Se, det er tingen. LENTULUS. Ja, sandhed er det. Altfor længe tålte vi undertrykkelsen. Nu er det tid at kaste af de bånd, som uretfærd og herskesyge rundt om os har flettet. STATILIUS. Ah, jeg forstår dig, Lentulus!

Eders egen fordel nødvendigvis knytte jer til os . Til de misfornøjede er I derimod bunden ved landsmandskabet, og, hvem véd, måske også ved et eller andet hemmeligt bånd. Krist, skulde han ? Sæt nu, det stod i min magt at udfri eder af disse forholde, som FRU INGER. I eders magt, siger I?

Og jeg fingrer med mine grove Hænder ved disse Knapper og Bånd . . . . Forat aflede Opmærksomheden fra, hvad hun gor, stryger hun mig med sin venstre Hånd over Skulderen og siger: »Hvilken Mængde løse Hår der ligger!« »Jasvarer jeg og vil trænge indtil hendes Bryst med min Mund. Hun ligger i dette Øjeblik med ganske åbne Klæder.

Jeg følger dig til alle skyggers land; det bånd, mig binder, vil jeg sønderskære. FURIA. Hvi famler du med dolken? CATILINA. Hun skal . FURIA. De store magter jubler ved dit forsæt! Se, Catilina, hist din hustru kommer. AURELIA. Hvor skal jeg finde ham! Hvor kan han færdes! Nævn ej dette navn! AURELIA. Du lever! Vig bort! Jeg lever ikke. AURELIA. O, hør mig, elskte !

Hun hørte mig, og jeg tror hun græd; det er jo gode tegn? FALK. Ja visst; bliv ved. LIND. Og, ikke sandt, da er vi jo forlovet? FALK. Jeg formode det; men for at være aldeles tryg, rådspørg frøken Skære. LIND. O nej, jeg véd, jeg føler det trygt! Jeg er klar, sikker, uden frygt. , vårens blomster da i eders bånd!

Vi har fuldelig begrebet, at villige forbundsfæller er bedre end tvungne undersåtter; og vi ønsker derfor intet hjerteligere, end at kunne løsne de bånd, der i grunden snører os ligeså stramt som eder . Men I vil visst også erkende, at Normændenes sindelag imod os gør et sådant skridt altfor betænkeligt, længe vi ikke har en pålidelig støtte i ryggen. FRU INGER. Og denne støtte ?