United States or Nigeria ? Vote for the TOP Country of the Week !


I skælver for eders søns sikkerhed. Hvor kan I da ønske noget bedre, end at se hans halvbroder tronen? FRU INGER. Hvad mener I? NILS LYKKE. At Inger Gyldenløve pønsed at blive kongemoder. FRU INGER. Nej, nej! Giv mig mit barn tilbage, kan I give kronerne til hvem I vil. Men véd I da også, om grev Sture er villig ? NILS LYKKE. Derom kan han selv forvisse eder. FRU INGER. Han selv? Og når?

ELINE. har de da alle taget fejl? I er da endnu trofast i hjertet! FRU INGER. Men rejs dig, og sig mig ELINE. O, tror I da ikke jeg véd, hvem gæsten er? FRU INGER. Du véd det? Og alligevel ? ELINE. Tænker I da, Østråts porte har været tæt stængte, at ikke et jammers-rygte engang skulde smutte indenfor?

NILS STENSSØN. Flygtet? Da stå Gud mig bi; thi kun ridderen kan løse min tunge. Men livet er mere end et løfte værd! Når den svenske høvedsmand kommer FRU INGER. Hvad ? Hvad vil I gøre? NILS STENSSØN. Købe liv og frihed; åbenbare ham alt. FRU INGER. O nej, nej; vær barmhjertig! NILS STENSSØN. Der er jo ingen anden redning. Når jeg har fortalt ham, hvad jeg nu véd NILS STENSSØN. Ja, ja!

Ja, ja; hun har også stridt for sin søn længe til hun fik røde hænder deraf. Hvor er mine døtre? Jeg ser dem ikke. NILS LYKKE. Guds blod, hvad er her sket? FRU INGER. Mine døtre; mine fagre døtre! Jeg har ingen mere. Jeg havde én igen, og hende misted jeg, da hun skulde stige i brudesengen. Der var ikke plads for to. NILS LYKKE. Ah, dertil er det altså kommet! Herrens hævn har rammet mig.

ELINE. Jeg skal være tam, til I har udtalt. FRU INGER. hør efter, hvad jeg har at sige dig. Jeg har, sa vidt det stod i min magt, søgt at holde dig uvidende om al den nød og vånde, som vi nu er stedt i. Thi hvad kunde det både, om jeg dryssed sorg og harm i din unge sjæl? Det er ikke gråd og kvindeklynk, som skal fri os ud af trængslerne. Der kræves mod og mandskraft.

Nu derimod, da I er stedet til møde med fru Inger, og venteligen har forvisset eder om, hvor uvillig hun er til at tage sig af vore anliggender, vil I skønne, at det er klogest, snart ske kan, at give hende tilbage, hvad hendes er. Vel turde det da være muligt, at glæden, trygheden og taknemmeligheden " " dette er nu vort sidste håb". Det er guld værd!

ELINE. Engang tog du mig ved hånden og alvorligt mig, idet du sagde: vær ikke stolt af din fagerhed og din kløgt; men vær stolt som ørnen fjeldet, hver gang du tænker , at du er Inger Gyldenløves datter! BJØRN. I havde vel grund til at være stolt derover. ELINE. Ja, det fortalte du mig tidt nok, Bjørn! O, du fortalte mig mange eventyr dengang.

FRU INGER. Nu, om var, hvad har da I med Dalkarlenes rejsning at gøre? BØNDERNE. Vi vil med! Vi vil hjælpe til! Fri os selv! EJNAR HUK. Fra alle de norske grænsebygder stryger bønder indover til Dalarne. Selv fredløse mænd, som har vanket vildsomt år for år i fjeldet, de vover sig nu ned til gårdene igen, søger folk og sliber eggen sine rustne værger.

Det er da vel ikke eders agt allerede nu inat ? FRU INGER. I dette øjeblik, herr ridder! NILS LYKKE. Nej, nej, umuligt! FRU INGER. Som jeg siger. NILS STENSSØN. Hvor kan jeg andet! Jeg vil; jeg ! NILS LYKKE. Men det er eders sikre fordærv NILS STENSSØN. Lige godt! Hun har al rådighed over mig NILS STENSSØN. Mit ord holder jeg; lid det.

I mente nok, at denne stygge hemmelighed var begraven med hende; men hun har sagt mig alt. En høvisk ridder havde vundet hendes hjerte. Han vilde ægte hende. I vidste, at det gjaldt hendes ære. Men I blev ubøjelig, og eders barn måtte . I ser, jeg véd det alt! FRU INGER. Alt? har hun vel også sagt dig hans navn? ELINE. Hans navn? Nej; hans navn har hun ikke sagt mig.