United States or Guyana ? Vote for the TOP Country of the Week !
BJØRN. Det lød for mig, som om hun sagde: "næsten tror jeg, han alt har været for længe på Østråt". FRU INGER. Og ridderen? Hvor er han? BJØRN. Jeg tænker, han er inde på sit kammer i portfløjen. FRU INGER. Det er godt. Jeg har færdigt, hvad jeg agter at give ham med. Gå ind til ham og sig, at jeg venter ham her i salen.
Oprigtig talt havde jeg håbet, jeg ikke skulde træffe dine mandfolk hjemme på denne tid; og så løb jeg opom for at snakke lidt med dig og sige dig farvel. GINA. Så? Rejser du da? FRU SØRBY. Ja, imorgen tidlig; op til Højdal. Grossereren er rejst i eftermiddag. GINA. Nej tænk ! HJALMAR. Så grosserer Werle er rejst? Og nu rejser De efter ham? FRU SØRBY. Ja hvad siger De til det, Ekdal?
BJØRN. Så godt, som det behøves. FRU INGER. Ja, ja, du kan ikke vide, hvor godt det behøves. Se efter, at det gøres forsvarligt. Vær på din post mod alle mennesker, både mod dem, som er døde og mod dem, som skal dø. Gå nu ind gå ind og se efter, at de skruer kistelåget godt fast.
Det var oppe i Borghesehaven, at Gram hadde kommet bort til ham. Etpar dage efter begravelsen. Han hadde sittet der i solskinnet. Han var saa træt. Det var han, som hadde maattet ordne med det altsammen og gi de nødvendige forklaringer til alle kanter i anledning undersøkelserne om selvmordet, begravelsen til fru Berner hadde han skrevet, at hendes datter var pludselig død av hjerteslag.
GULDSTAD. Et år, til handelshuset gik fallit. FRU HALM. Men så fik Stråmand kald et steds der nordpå. FRØKEN SKÆRE. Og i et brev, jeg siden så, han spor på, han leved blot for pligten og for hende. Og dermed var hans livs roman til ende. Ja nu jeg tror vi går i haven ned; vi må jo se, om vi dem har i vente. Det er alt svalt. FRU HALM. Ja, Svanhild, vil du hente mit uldne sjal. Gå forud!
I har jo selv med egne øjne fornummet OLAF SKAKTAVL. Ja-ja, kvindesind er en utryg grund at bygge på. Se jer for skulde I dog. FRU INGER. Det vil jeg også; jeg vil holde vagtsomt øje med dem. Men skulde det endog lykkes ham at fange hende i sit garn, da behøver jeg blot at hviske hende to ord i øret, og så OLAF SKAKTAVL. Hvad så?
HJALMAR. Det vil jeg ønske for min familjes skyld. Men la' os nu sætte os og spise og drikke og være glade. GREGERS. Skal vi ikke vente på din far? HJALMAR. Nej, han vil ha' sit ind til sig siden. Kom så! RELLING. Igår var Molvik stygt på støvlerne, fru Ekdal. GINA. Så? Igår igen? RELLING. Hørte De ham ikke, da jeg kom hjem med ham mat? GINA. Nej, jeg kan ikke sige det.
FINN. Ja, for en time siden kom her en fremmed mand. Har du set ham? FINN. Nej, det har nok ingen uden portvægteren, så vidt jeg véd. Han blev straks stedet for fru Inger, og hun NILS LYKKE. Nu? Hvad hun? Han er dog vel ikke allerede borte igen? FINN. Nej; men hun holder ham nok skjult inde i en af sine egne stuer, for NILS LYKKE. Det er godt. Se ikke så dumt på mig!
NILS LYKKE. Og endnu mindre havde I vel ventet, at han skulde komme som ven? FRU INGER. Som ven? I føjer spot til al den smerte og skændsel, I har dynget over mit hus? Efter at have lagt et barn i graven for mig, vover I endnu NILS LYKKE. Tillad, fru Inger Gyldenløve, i det stykke kommer vi neppe til enighed; thi I tager ikke med i beregningen, hvad jeg ved samme ulykkelige lejlighed tabte.
Den mand, som det gør, han får ta' følgerne. RELLING. Ikveld går jeg ud med Molvik. Fr'u Sørby. Det skulde De ikke, Relling. Gør ikke det; for min skyld. RELLING. Der er ikke andet for. GINA. Nej tak. Ekdal går ikke med på den slags apartementer. Å så ti da! RELLING. Farvel, fru Werle. Det lader til, at De og doktor Relling kender hinanden temmelig nøje.
Dagens Ord
Andre Ser