United States or Saint Vincent and the Grenadines ? Vote for the TOP Country of the Week !
GUDMUND. Det blev mig sagt, ret som jeg gik ind på tunet. BENGT. Ja, idag for tre år siden blev jeg GUDMUND. Jeg takker eder, fru Margit; men det bæres mig for, som her er koldt, koldere, end jeg havde ventet. BENGT. Da er jeg både svedt og varm; men jeg har også fuldt op at tage vare på. I kan jo snakke sammen om gamle dage. Vil du ikke heller ?
Naar fru Papi saa tilslut avbrøt sig selv og lo her stod hun og forstyrret ham i skrivningen og forsvandt saa la Helge sig bakover i stolen med armene bak nakken. Han tænkte paa sit værelse hjemme ved siden av kjøkkenet, hvor mor og søster gik og snakket om ham, høit, bekymret, misbilligende. Han kunde høre hvert ord som han vel skulde. Aa . Og hver dag hernede blev en dyrebar naade.
FRU INGER. Det var ham, så sandt der er en hævner over os! ELINE. Da stå mig himlen bi! ELINE. Jeg er hans trolovede for Gud. FRU INGER. Ulykkelige barn, hvad har du gjort? God nat, min moder! FRU INGER. Ha-ha-ha ! Det bærer nedad bakke med Inger Gyldenløves slægt. Det var den sidste af mine døtre. Hvorfor kunde jeg ikke tiet? Havde hun intet vidst, så var hun kanske bleven lykkelig på en måde.
Krist hjælpe den ungmø, I lokker med guld, med gods eller grønne skove; snart vil I se hende sorrigfuld at længes, under muldet at sove. ERIK. Nu ja sandt nok Knut Gæsling lever noget vildt og ustyrligt. Men sligt ændrer sig let, når han får sig en hustru i gården. KNUT. Og vel skal I mærke jer dette, fru Margit.
FRU HALM. Og mellem dem sågar en kammerjunker. FRØKEN SKÆRE. Men Maren værged kækt om kvindens ret. Hun havde Stråmand mødt i "Dramatiken": at se og elske ham, det var nu ét FALK. Og bejlerskaren måtte stå i stikken? FRU HALM. Ja vil De tænke Dem den romantiken!
Ville lokke fru Inger i fælden, og så gavne hendes sag på det bedste, styrke hendes gunst hos almuen ! Ah, jeg kunde fristes til at give mig den onde selv i vold, om han skaffed mig fingre i grev Sture NILS STENSSØN. Guds fred, herre! NILS LYKKE. Tak, herre! Det er ellers en særegen indgang, I der har valgt jer. NILS STENSSØN. Ja, hvad djævelen skulde jeg gøre? Porten var jo lukket.
Jenny laante fru Rasmussens Gyldendaler og Fremer og lærte de strikkede blonder om fruens gardiner. Men det blev ikke større av det, hverken med læsning eller strikning. Hun sat i gyngestolen ved vinduet dagen lang, orket ikke saa meget som klæ sig ordentlig paa, men krøp bare ind i sin utvaskede kimono. Hun led forfærdelig ved det, eftersom hendes svangerskap blev mere og mere synlig.
Fru Margrete stod ved sin døde husbonds hoved, og alle, alle svor vi at vove velfærd og liv for at hævne både denne sidste ugerning og alt det øvrige. Inger Gyldenløve, hvem var det, som da brød sig vej gennem mændenes kreds? En ungmø, fast endnu et barn, med ild i øjet og med grådfyldt mæle. Hvad svor hun? Skal jeg gentage eders ord?
GREGERS. Jeg havde ventet så visst, at når jeg kom ind af døren, så skulde der slå mig imøde et forklarelsens lys både fra mand og fra hustru. Og så ser jeg ikke andet for mig end dette dumpe, tunge, triste GINA. Nå så. GREGERS. De vil ikke forstå mig, fru Ekdal. Nej, nej; for Dem skal der vel tid til . Men du selv da, Hjalmar? Du må da vel ha ta't en højere indvielse af det store opgør.
Og hun hadde læst igjennem brevet med en plagsom følelse av, hvor fattig og tørt det avsnit var blit om hendes møte med moren. Da hun skrev til ham den aften, fortalte hun om hans fars visit. Men saa rev hun det istykker og begyndte paa ny. Det var dette om at fru Gram ikke maatte kjende til det, som var leit at fortælle. Det var leit at begynde med at ha hemmeligheter med den ene mot den anden.
Dagens Ord
Andre Ser