United States or Benin ? Vote for the TOP Country of the Week !


Og dersom jeg nu forsøgte at gribe ham her, mener du da, at fru Margit var tilsinds at give mig Signe til hustru? KNUT. Og med det onde gad jeg nødig frem. Gudmund er jo også min ven fra gamle tider; og han kan gøre mig nytte. Ikveld skal ingen her gården vide at Gudmund Alfsøn er fredløs; imorgen får han se at hjælpe sig selv. ERIK. Ja, men kongens lov? KNUT. Å, kongens lov!

Giv hende hver smit og smule hun kan taale og lidt til, for ret nu er gamle Erik løs i alle papirer, og nu faar vi en dans som vi mindst havde tænkt osDick fanget situationen i et eneste øiekast, saa forsvandt han som en bussemand i en æske. Han forstod hvad det gjaldt, og at nu var spillet hans saavel som Ratjes. Her var bare et at gjøre. Ratje svinget rattet saa spagerne næppe kunde sees.

ERIK. , som du vil da. KNUT. Tør? Vær du rolig for det; Knut Gæsling tør alt, hvad han vil. Nej, det er noget andet. Du véd jo, jeg gælder her i bygden for en vild, ustyrlig karl GUDMUND. Ja, og hvis ikke rygtet lyver, KNUT. Å nej, mangt og meget kan jo være sandt nok. Du taler, som om en uventet lykke var bleven dig til del. Hvad er det vel, du mener?

MARGIT. Men han selv færdes langvejs herfra. ERIK. Sig ikke det; han turde være nærmere, end I tænker. MARGIT. Nærmere? Hvad mener I? KNUT. Har I da ikke hørt, at Gudmund Alfsøn er kommen tilbage til landet igen? Han fulgte med kansleren Audun af Hægranæs, som var sendt til Frankrig for at hente vor nye dronning.

Men da var det forsent, for «Styggen II» stod indover igjen for fuld fart; og Ratje, den skjælm, bøiet sig ud af styrehusdøren og vinket saa venlig med haanden til afsked. «Dickbrølte Ratje. «Kom her op DickOp fra maskinrummet stak Dick Darlings sodede ansigt. Han tørket sig med tvistdotten over panden. «Bevares er det gamle Erik, som er løs, slig som du bælger?» «Ja, netop han.

Erik styrer Norges rige, reis dig mod ham; mange gode kæmper vil stille sig hen som dine håndgangne mænd; med utvingelig magt vil vi frem, stride og virke, og aldrig hvile før du sidder Hårfagers kongestol. SIGURD. Hjørdis, Hjørdis, har jeg drømt i min vilde ungdom; lad det være glemt; frist mig ikke!

ERIK. Det var en vådesgerning, det kan jeg sværge . KNUT. Han løb imod mig med løftet økse; jeg vilde værge for mig og hug jeg uforvarende til. ERIK. Her er mange, som det. KNUT. Fru Margit, kræv hvad bod I vil; jeg er rede til at betale den. MARGIT. Jeg kræver intet. Gud dømme os alle. Dog jo, ét kræver jeg; lad fare eders onde anslag imod min søster.

Det kan være en uge siden, at jeg var til drikkegilde Hægge hos Erik, som her står. Øllet var stærkt; og da det led ud kvelden gjorde jeg det løfte, at Signe, eders fagre søster, skulde vorde min viv, før året var omme. Aldrig skal det siges Knut Gæsling , at han har brudt noget løfte. Derfor ser I selv, at I kåre mig til eders søsters husbond, enten med det gode eller med det onde.

PERSONERNE: BENGT GAUTESØN, herre til Solhaug. MARGIT, hans hustru. SIGNE, hendes søster. GUDMUND ALFSØN, deres frænde. KNUT GÆSLING, kongens foged. ERIK FRA HÆGGE, hans ven. EN HUSKARL. EN ANDEN HUSKARL. KONGENS SENDEBUD. EN GAMMEL MAND. EN PIGE. GÆSTER, HERRER og FRUER. MÆND i Knut Gæslings følge. KARLE og PIGER Solhaug.

Krist hjælpe den ungmø, I lokker med guld, med gods eller grønne skove; snart vil I se hende sorrigfuld at længes, under muldet at sove. ERIK. Nu ja sandt nok Knut Gæsling lever noget vildt og ustyrligt. Men sligt ændrer sig let, når han får sig en hustru i gården. KNUT. Og vel skal I mærke jer dette, fru Margit.