United States or Turkmenistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


De fleste skal være af den mening, at tvistighederne ikke kan bilægges, længe ikke Norsk og Dansk er ét; thi dersom vi beholder vore rettigheder som et frit rige, når nyt kongevalg engang skal foregå, er det rimeligt, at fejden bryder åbenbart ud. Se, dette vil de danske herrer forhindre ELINE. Ja, de vil forhindre det, ja! Men skal vi tåle sligt? Skal vi roligt se til, at ?

Erik styrer Norges rige, reis dig mod ham; mange gode kæmper vil stille sig hen som dine håndgangne mænd; med utvingelig magt vil vi frem, stride og virke, og aldrig hvile før du sidder Hårfagers kongestol. SIGURD. Hjørdis, Hjørdis, har jeg drømt i min vilde ungdom; lad det være glemt; frist mig ikke!

Og det sidste store lighedspunkt; se, hvor kulturens hånd har lagt sig tungt "himmelriget" i det fjerne østen; dets mur forfalder, og dets magt er sprængt, den sidste ægte mandarin er hængt, profane hænder alt besørger høsten. Snart "himlens rige" er en saga blot, et eventyr, som ingen længer tror ; den hele verden er et gråt i gråt; vidunderlandet har vi kastet jord .

GINA. Ja, gør det; skal vi ha' det hyggeligt. Hedvig! Hedvig! Å du snille far! HJALMAR. Nej, kald mig ikke . Der har jeg siddet og ta't for mig ved den rige mands bord, siddet og svælget ved det bugnende taffel ! Og kunde jeg endda ! Å snak, snak, Ekdal. HJALMAR. Jo! Men I ikke regne det nøje med mig. I ved jo, at jeg holder af jer alligevel. Og vi holder umådelig af dig, far!

Ak, min staute, vakkre Søn, alle Sorgers rige Løn, som en Alderdom mig loved mere end min Ungdom skjøn, laa med sønderspaltet Hoved... Af den skrækkelige Dag ikke meer af mig erindres.

Hvorfor lade fugleskræmmen klapre dag og nat stang! Glade broder, fuglestemmen ejer dog en bedre klang! HERRERNE. Glade broder, fuglestemmen o.s.v. FALK. Hvorfor vil du spurven jage fra din rige blomstergren! Lad den før som sangløn tage din forhåbning, én for én. Tro mig, du ved byttet vinder, tusker sang mod sildig frugt; husk moralen "Tiden rinder"; snart din friluftslund er lukt.

I minded mig før om hin usalige dag, da Knut Alfsøn blev slagen ved Oslo. I minded mig om det løfte, jeg gjorde, da jeg stod ved liget mellem Norges gæveste mænd. Jeg var knapt fuldvoksen dengang; men jeg kendte Guds kraft i mig, og jeg mente, hvad mange har ment sidenefter, at Herren selv havde sat sit mærke mig og kåret mig til at stride forrest for land og rige. Var det hovmod?

Alle var i denne egne, ophidsede Stemning, som stærk Spænding og Følelsen af forestaaende Fare fremkalder. De kunde ikke faa ud af deres Hoved, at det at komme over Grænsen fra Czarens Rige ikke var en overmaade farlig Historie, endskønt David forsikrede dem, at det var den letteste Sag af Verden.

Da sagde Sigurd: "Tungt vil det falde mig at finde den kvinde, jeg kan fæste min hu til". Ørnulf lo, og mente det skortet ikke Island højættede kvinder og heller ikke dem, der var rige; men Sigurd svared: "Hugprud hustru har helten behov.

FRU INGER. Hvad har I tabt? NILS STENSSØN. Mit rige og mit liv! FRU INGER. Og bønderne? Mine svende; hvor har i dem? NILS STENSSØN. Ådslerne vil I finde langs landevejen. Hvem der har taget resten, skal jeg ikke kunne sige jer. Hvor er I? NILS STENSSØN. Her; her! FRU INGER. Ak, Olaf Skaktavl, også I ! OLAF SKAKTAVL. Det var ugørligt at slippe igennem. FRU INGER. I er såret, ser jeg!