United States or Bolivia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Alle Byer, alle Flekker langsudover hele Kysten byde op de bedste Kræfter; men især de stræbe efter, En, et Byesbarn, at stille, som er Karl at prøve paa noget meer end blot at ville Præmien paa Masten naae. Raskeste blandt sine Svende maatte altsaa Cowes sende; og at her ei var at gjette, at han Francis Johnson hedte, vidste Børnene paa Gaden.
Bryder det nu løs, så må de fremmede ud af landet. BØNDERNE. Ja, ud med de danske fogder! Ud med de fremmede herremænd! Ud med rigsrådernes svende! ELINE. Bjørn, jeg kunde rive mine øjne ud af hovedet, ifald de havde løjet for mig! EJNAR HUK. Ser I vel, min højbårne frue, først gælder det kong Gustav; er han gjort magtløs, så vil ikke Danskerne kunne holde sig længe her i landet FRU INGER. Og så?
FRU INGER. Du har engang sagt mig, at du levede dit gladeste liv i dine eventyr og krøniker. Dette liv kunde vende tilbage for dig. ELINE. Hvad mener I? FRU INGER. Eline, hvis nu en mægtig riddersmand kom og førte dig til sin borg, hvor du fandt terner og svende, silkeklæder og høje sale? ELINE. En ridder, siger I? FRU INGER. En ridder. FRU INGER. Inat.
GUNNAR. Ja Ørnulf, min gård er jo brændt og mine svende faldne; jeg er i din vold; gør som dig tykkes! ØRNULF. Det står til Sigurd. Men ind under tag; det er utrygt herude! DAGNY. Ja, ind, ind! Sigurd! Sigurd dræbt! Nej, nej, det er ikke så; han må være ilive endnu! ØRNULF. Datter, det er nok, som du først sagde, Sigurd er fældet. Og Hjørdis! Har Hjørdis været her?
Jeg, som har kendt jer lige fra barneårene, jeg har aldrig tvilet på jer. FRU INGER. Stille, Bjørn, det er et farefuldt spil, jeg har vovet i denne kveld. For de andre gælder det kun livet; men for mig tusende gange mere; tro mig! BJØRN. Hvorledes? Ængstes I for eders magt og for eders gode forståelse med ? FRU INGER. Min magt? O, gud i himlen! Med den skal jeg flænge blodsugernes svende.
Tro mig, mit ord skal du sande. Jeg véd ikke selv, men jeg er så glad ! Der falder mig ind . Margit, véd du hvad? Hans harpe har hængt så længe på væggen derinde. Jeg vil tage den ned; jeg vil pudse den blank og stille den bered og stemme dens gyldne strenge. SIGNE. Margit, du skal være fro og glad! Har du ikke terner og svende? I dit kammer hænger kostelige klæder på rad.
FRU INGER. Hvad har I tabt? NILS STENSSØN. Mit rige og mit liv! FRU INGER. Og bønderne? Mine svende; hvor har i dem? NILS STENSSØN. Ådslerne vil I finde langs landevejen. Hvem der har taget resten, skal jeg ikke kunne sige jer. Hvor er I? NILS STENSSØN. Her; her! FRU INGER. Ak, Olaf Skaktavl, også I ! OLAF SKAKTAVL. Det var ugørligt at slippe igennem. FRU INGER. I er såret, ser jeg!
GUDMUND. Så mægtig er elskov; i menneskets bryst vækker den tanker og længsel og lyst. Men kom, lad os begge til din søster gå ind. GUDMUND. Alt bør hun kende. GUDMUND. Nu godt; jeg går. GUDMUND. Der bier du? SIGNE. Til du har talt med hende. MARGIT. I stuen er både gammen og glæde; fruer og svende monne dansen træde. Det blev mig så lummert om pande og bryst; Gudmund var ikke derinde.
Så lønligt flygted jeg med mine svende; jeg vidste jo nok, i kongens hal vilde Audun listelig volde mit fald, vilde forklage mig MARGIT. Nu er forbi din værste nød; snart er alt ved det gamle. GUDMUND. Alt? Nej, Margit, dengang var du fri. MARGIT. Du mener ? GUDMUND. Jeg? Intet. Å, lad mig samle mine tanker; jeg er så frejdig og fro fordi jeg, som fordum, er hos eder to. Men, sig mig, Signe ?
Dagens Ord
Andre Ser