United States or Senegal ? Vote for the TOP Country of the Week !
Det gælder ej at skue, som Asynjen, fra højden over al den vilde dyst; nej, bære skønhedsmærket i sit bryst, som Hellig-Olaf bar sit kors på brynjen, at se med langsyn over slagets vidder, skønt hildet han i kampens virvar sidder, et skimt af sol bag tågen at bevare, det er det livsenskrav, en mand skal klare! SVANHILD. Og De vil klare det, når De står fri, og står alene.
Hører De! hver kveld, når solen daler, da kommer flyvende en liden fugl, se der , der kom den frem af løvets skjul véd De, hvad fuldt og fast jeg tror? Hver den, som her på jord blev nægtet sangens gave, hun fik af Gud en liden fugl til ven for én kun skabt og for den enes have. Da gælder det, at fugl og ejer mødes, skal ej dens sang i fremmed have ødes.
Igennem ørknen må den, over bakkerne, må svare told til Russen og Kosakkerne; de stempler den, så får den vidre fare, så gælder den blandt os for ægte vare. Men går ej kærligheden samme vej? Igennem livets ørk? Hvad blev vel følgerne, hvad skrig, hvad verdens dom, hvis De, hvis jeg bar kækt vor elskov over frihedsbølgerne! "Gud, den har tabt moralens krydderi!" "Legalitetens duft er rent forbi!"
Jeg havde allerede sat mig levende i Hovedet, at jeg vilde tage med, og jeg begyndte at ængstes for at blive jaget iland igen. »Hvad mener De så, Kaptejn?« spurgte jeg endelig. »Jeg kan virkelig gøre, hvad det skal være. Hvad siger jeg! Jeg måtte være en dårlig Mand, om jeg ikke gjorde mer, end netop det, jeg var sat til. Jeg kan tage to Vagter i Træk, om det gælder.
Jeg, som har kendt jer lige fra barneårene, jeg har aldrig tvilet på jer. FRU INGER. Stille, Bjørn, det er et farefuldt spil, jeg har vovet i denne kveld. For de andre gælder det kun livet; men for mig tusende gange mere; tro mig! BJØRN. Hvorledes? Ængstes I for eders magt og for eders gode forståelse med ? FRU INGER. Min magt? O, gud i himlen! Med den skal jeg flænge blodsugernes svende.
Når I nu kommer fra kirken og har røgtet eders øvrige ærender, så rider I hid igen og tager del i laget. I kan da lære min søster at kende. KNUT. Vel, fru Margit; jeg takker jer. Dog var det ikke for at søge kirken, jeg red herned imorges. Min rejse gælder Gudmund Alfsøn, eders frænde. Min frænde? Hvor vil I søge ham? KNUT. Hans gård ligger jo bag næsset, på den anden side af fjorden.
Hvad kan hun vel være for dig? Ikke mere end Gunnar gælder i mine lønlige tanker. Hvad magt ligger der på, om to usle liv forspildes! SIGURD. Hjørdis, Hjørdis! HJØRDIS. Lad Gunnar blive her; lad Dagny fare til Island med sin fader; jeg følger dig i stål og plade, hvor du stevner hen.
LIND. Du er mærkværdig; du glemmer rent, at sommeren er kort. Jeg tænker nok, skal jeg til jul bli færdig, det gælder, ej at sløse tiden bort. Du tænker fremad? LIND. Ja, det gør jeg rigtignok; jeg skulde tro, eksamen er en vigtig nok FALK. Men husk iaftes!
Han rejste sig. Den anden Kortspiller rejste sig også. »Nej, jeg mente ikke dig. Og ikke dig heller,« svared Værtinden de to. »Gælder det på, så skal jeg nok vise, hvem jeg mener. Hvis det gælder på. Har jeg tænkt! Det skal vise sig, hvem det er . . . .«
LIND. Er vi uenige? Ja, læs selv dommen i hint tårerige blik. Det gælder menigheden der over i Amerika. LIND. Men, Gud, hun var jo villig Jo, det ser så ud! Nej, kære, De vil anderledes dømme, når vi får drøftet sagen mer i ro. LIND. Men denne strid for troen, den er jo min fremtids bedste drøm! FRØKEN SKÆRE. Å, hvem vil tro i vor civiliserte tid på drømme?
Dagens Ord
Andre Ser