United States or Paraguay ? Vote for the TOP Country of the Week !
FRØKEN SKÆRE. Å nej, fru Halm, nu er jeg alt på vej. Ser De, herr Falk, han gjaldt, som kandidat, for et af hovedstadens bedste hoder, forstod sig på kritik og nye moder FRU HALM. Og spillede komedie privat. FRØKEN SKÆRE. Ja bi nu lidt! Han musicerte, malte, FRU HALM. Og husk, hvor pent historier han fortalte. FRØKEN SKÆRE. Ja giv dog tid; jeg kan det på en prik.
LIND. Til langt på dag; jeg gik tilsengs så mat, og dog på samme tid i slig en rørelse; jeg frygted næsten, jeg var bleven gal. FALK. Å ja, du led jo af et slags forgørelse. LIND. Men Gud ske lov, så vågned jeg normal. Herr Lind! Der er de efter mig igen! Kom, lad os gå. FRØKEN SKÆRE. Nej bi; hvor skal De hen? Lad os i hast få ende på uenigheden, Som De og Deres kæreste er kommen i.
GULDSTAD. Et år, til handelshuset gik fallit. FRU HALM. Men så fik Stråmand kald et steds der nordpå. FRØKEN SKÆRE. Og i et brev, jeg siden så, han spor på, han leved blot for pligten og for hende. Og dermed var hans livs roman til ende. Ja nu jeg tror vi går i haven ned; vi må jo se, om vi dem har i vente. Det er alt svalt. FRU HALM. Ja, Svanhild, vil du hente mit uldne sjal. Gå forud!
En dråbe solblod må i åren slå, hvis kærlighed skal skyde rod derinde, skal grønnes, gro, og frem til blomstring vinde. FRØKEN SKÆRE. Men Kina er et meget gammelt land, så theens ælde deraf sluttes kan STRÅMAND. Den var visst til før Tyrus og Jerusalem. FALK. Ja den var kendt, da salig herr Metusalem i billedbogen bladed på sin skammel
FRØKEN SKÆRE. Men sig, herr Falk, mig syntes visens ende var mindre rig på sådan poesi, som ellers findes hist og her deri. STYVER. Ja, og det var dog ganske visst så let, at få lidt mer mod slutningen placeret. Man kliner ind, lig kit i revnet bræt, til den blir fed nok, spækket, marmoreret. Ja, det går glat; jeg husker det så godt ifra mig selv. GULDSTAD. Hvad? Har De Musen redet?
Men hvem var Maren? FRØKEN SKÆRE. Maren? Det var hende . hans elskede, som snart De lærer kende. Hun var en datter af et kompagni GULDSTAD. Et trælasthus. Ja, det må Herren vide. GULDSTAD. For det var hollandsk last de gjorde i. FRØKEN SKÆRE. Sligt hører til den trivielle side. FALK. Et kompagni? Som ejed store grunker. De kan vel tænke, hvor der kur blev gjort; der meldtes friere af første sort.
Væk, væk, væk! Gå ind i dagligstuen, Hedvig. Jeg må ha' mine bøger med mig. Hvor er mine bøger? GINA. Hvilke bøger? HJALMAR. Mine videnskabelige værker, naturligvis, de tekniske tidsskrifter, som jeg bruger til opfindelsen. Er det disse her, som ikke er nogen perm på? HJALMAR. Ja visst er det så. Skal jeg ikke få Hedvig til at skære dem op for dig? HJALMAR. Behøves ingen opskæring for mig.
Med andre ord, så var det frøken Skære, min kæreste, som hun blev senere hen, for dengang var hun FALK. Ret og slet din kære . Det var en selsom tid; min jus jeg glemte; min pen jeg spidsed ej, nej, jeg den stemte . og når den i konceptpapiret rev, det klang som melodi til hvad jeg skrev; omsider expederte jeg et brev til hende hun FALK. Hvis kæreste du blev.
Det var en heldig Idé alligevel, jeg kunde skære dem ud med min Pennekniv og bringe dem hen i Kælderen. Håbet om, at jeg kunde sælge disse fem Knapper, oplived mig straks, og jeg sagde: Se, se, det retter sig! Min Glæde tog Overhånd med mig, og jeg gav mig straks til at tage Knapperne ud, en efter en.
FALK. Den dør, så snart den bringes på det tørre; for så vidt har den lighed med en fisk SVANHILD. Nej, kærligheden lever jo af luften FRØKEN SKÆRE. Og den må fisken dø i FALK. Ganske sandt. FRØKEN SKÆRE. Der kan De se, vi Deres tunge bandt! FRU STRÅMAND. Den the er god, det kender man på duften. FALK. Nå, lad det blive da ved blomsterlignelsen. FRØKEN SKÆRE. Hvad da?
Dagens Ord
Andre Ser