United States or Liechtenstein ? Vote for the TOP Country of the Week !
GULDSTAD. Et år, til handelshuset gik fallit. FRU HALM. Men så fik Stråmand kald et steds der nordpå. FRØKEN SKÆRE. Og i et brev, jeg siden så, han spor på, han leved blot for pligten og for hende. Og dermed var hans livs roman til ende. Ja nu jeg tror vi går i haven ned; vi må jo se, om vi dem har i vente. Det er alt svalt. FRU HALM. Ja, Svanhild, vil du hente mit uldne sjal. Gå forud!
Kom ind til mig! GINA. Så er hun i det lille kammerset sit da. Nej, her er hun heller ikke. GINA. Ja, du vilde jo ikke vide af hende nogen steds i huset. HJALMAR. Å gid hun bare snart vilde komme hjem, så jeg rigtig kan få sagt hende . Nu skal alt bli' godt, Gregers; for nu tror jeg nok, vi kan begynde livet om igen. Jeg vidste det; gennem barnet vilde oprettelsen ske. Far! Er du der!
Men først faar du give mig greie paa, hvad fanden han har i hætten, han chefen din.» Ratje berettet nøiagtig hvad der var gaaet for sig paa kontoret; men Trumpen havde ikke færten af nogen ting, saa det hele løb ud i ørkesløse gisninger. «Noget raaddent er der et eller andet steds, det kan vi ialfald regne ud. Først al denne forbistrede hemmelighedsfuldheden. Allerede det er mistænkelig.
GINA. Ået steds må De jo være; og nu er det snart færdig også. Ryd af bordet, Hedvig. GREGERS. Jeg hører, De kan retouchere, fru Ekdal. Jaha, jeg kan det. GREGERS. Det traf sig da rigtig heldigt. GINA. Hvorledes heldig? GREGERS. Siden Ekdal blev fotograf, mener jeg. HEDVIG. Mor kan også fotografere. GINA. Å ja, jeg har nok fåt lære mig til den kunsten.
Når en mand har følt skæbnens knusende slag på sit hoved, ser du . Sig din far farvel fra mig. GREGERS. Ja, ja. Går du lige hjem? HJALMAR. Ja. Hvorfor det? GREGERS. Jo, for så kommer jeg kanske hen til dig siden. HJALMAR. Nej, det skal du ikke. Ikke hjem til mig. Min bolig er trist, Gregers, især ovenpå et strålende gilde, som dette her. Vi kan altid træffes et steds ude i byen. Går De, Ekdal?
„Jeg har faaet at vide, at der skal være kommet Ordre fra St. Petersborg til Dommeren om at fremskynde Boris’ Forhør saa meget som muligt.“ „Hvad betyder det?“ spurgte Andrey. „Intet særligt! De vil blot paa ny blive underkastede Forhør.“ „Holdes disse Forhør i selve Fængslet, eller bliver Fangerne førte andet Steds hen?“ spurgte Andrey, som greben af en pludselig Idé.
Hans aarvaagne Øje bemærkede øjeblikkelig, naar en af dem følte Tørst, og hans øvede Haand skænkede aldrig nogen Sinde en Draabe Øl mere, end der akkurat udkrævedes, for at Glasset skulde synes fuldt, medens der i Virkeligheden manglede saa meget som vel muligt. Hans livlige Aand var for Øjeblikket beskæftiget andet Steds, idet han fulgte Iltoget, som fra St.
Jeg vil ikke ha' nogen ind på kammerset til mig. Ikke nogen, hm. Kan du skønne, du, hvor han har fåt penge fra? HEDVIG. Han har visst fåt af Gråberg. GINA. Å langt ifra. Gråberg sender jo altid pengene til mig. HEDVIG. Så må han ha' fåt sig en flaske på borg et steds. GINA. Stakkers gamlefar, de borger nok ikke ham noget. Nej men, Ekdal, er du alt der igen! Tænk, at du kommer nu, far!
De seks kvinder som sov i „standen“ maatte op og lægge voksduker, regnfrakker og andet over maten, men det hjalp ikke. Unionsnekkeren hadde ikke lavet tæt tak, hvorfor det drøp alle steds, endog oppe i suppegryten. Der blev meget mat ødelagt den nat. Gamle Gurine Hendrum paadrog sig en voldsom forkjølelse som hun ikke kom over paa flere maaneder og et par andre av kvinderne blev syk.
Jeg har sluttet mig til jer og betragter eder som mine Brødre; men dette er ogsaa det eneste Baand, der binder mig til Rusland. Saa snart som vi har faaet Bugt med Czarens Despotisme, udvandrer jeg for bestandigt og bosætter mig et Steds i Tyskland.“ „Men tror du ogsaa, at du vil finde noget bedre der?“ spurgte Andrey tøvende. „Har du glemt den tyske Pøbels Brutalitet?
Dagens Ord
Andre Ser