United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kom ind til mig! GINA. Så er hun i det lille kammerset sit da. Nej, her er hun heller ikke. GINA. Ja, du vilde jo ikke vide af hende nogen steds i huset. HJALMAR. Å gid hun bare snart vilde komme hjem, så jeg rigtig kan få sagt hende . Nu skal alt bli' godt, Gregers; for nu tror jeg nok, vi kan begynde livet om igen. Jeg vidste det; gennem barnet vilde oprettelsen ske. Far! Er du der!
THOROLF. Du har nok gutten kær; thi du nævner ham så tidt. GUNNAR. Det har jeg; han er jo den eneste; og fager og vennesæl vil han blive. HJØRDIS. Men ingen kæmpe. GUNNAR. Nu, nu, det skal du ikke sige. SIGURD. Men at du skikked ham fra dig GUNNAR. Gid jeg ikke havde gjort det! HJØRDIS. En ting ved jeg, som bør frelses først, livet siden. THOROLF. Og det er? HJØRDIS. Hæder og rygte blandt mænd.
Jenny skjendte saa paa mig hun sa, det var min egen skyld, og det var det kanske ogsaa.» «Jeg synes, frøken Winge skjender noksaa meget paa Dem, jeg. Hun er en streng mama, later det til?» «Nei Jenny? Bare naar jeg behøver det. Gid nogen hadde gjort det før» hun sukket. «Men det har de altsaa ikke, desværre.» Helge Gram følte sig let og fri, som han gik der med hende.
HJALMAR. Ja, herre gud, jeg ved det nok. Men du må jage på mig, Gregers. Der skal tid til, ser du. GREGERS. Du har meget af vildanden i dig, Hjalmar. RELLING. Se så; er nu den vildanden på færde igen? HJALMAR. Grosserer Werles vingeskudte jagtbytte, ja. RELLING. Grosserer Werles ? Er det ham, I snakker om? HJALMAR. Om ham og os andre. Gid fanden havde Dem! HJALMAR. Hvad er det, du siger?
GINA. Men, snille Ekdal, det kan komme til at gå ud over gamle- far; kanske mister han nu den stakkers lille fortjenesten, han har hos Gråberg. HJALMAR. Jeg havde nær sagt: gid det var så vel! Er det ikke noget ydmygende for en mand, som jeg, at se sin gråhærdede far gå som et skumpelskud? Men nu kommer snart tidens fylde, tænker jeg. HEDVIG. Å ja far! Gør det! GINA. Hys; væk ham bare ikke!
Hvad har jeg gjort? Er der noget, hvormed jeg har krænket dig, hvorfor siger du det saa ikke rent ud, som du plejede at gøre? Og hvis du ikke kan, hvorfor skal vi saa pine hinanden? Hvorfor ikke skilles som Venner og gaa hver sin Vej?“ Hendes Stemme var, efterhaanden som hun talte, bleven blød og sørgmodig. „Ja, gid jeg kunde, Tania!
Jeg sørget for hende paa alle maader, bad hende være forsigtig med den pene kjolen, som hun havde faaet hos onkel Dick. Og undskyld frøken, skal vi ikke lægge den hatten forsigtig ned i salonen. Onkel Dick vil ikke lige, at den dyre presenten hans bliver ødelagt; og gid frøken, der har De faaet en flæk paa det sjalet som onkel Dick betalte tyve kroner for.
GINA. Nej, idag ikke. HEDVIG. Du skal se, der kommer nok nogen imorgen, far. HJALMAR. Gid det var så vel; for imorgen tænker jeg at ta' fat med hele mit alvor. HEDVIG. Imorgen! Nej men husker du da ikke, hvad det er for en dag imorgen? HJALMAR. Nå, det er jo sandt . Ja, så iovermorgen da. Herefter vil jeg gøre al ting selv; jeg vil være ganske alene om hele arbejdet.
Siden vi er enige om, at vi vil bli sammen altid.» Helge kysset stille hendes haand. «Naar?» hvisket han om en stund. «Naar du vil,» sa hun like saa sagte og fast. Og igjen kysset han hendes haand. «Gid det hadde gaat an, at vi giftet os hernede du,» sa han om litt i en anden tone. Hun svarte ikke, bare strøk over hans haar. Helge sukket litt: «Men det gaar jo ikke an.
GINA. Og så står vel maden og blir kold for ham også. Hedvig Ja tænk, far, som altid passer så rigtig på at komme hjem til middag! GINA. Å, nu kommer han snart, skal du se. HEDVIG. Ja gid han bare vilde komme; for, jeg synes, her er ble't så underligt. Der er han! Far! Å nej, slig, som vi har ventet på dig! Du blev da svært længe borte, Ekdal. Jeg blev noget længe, ja.
Dagens Ord
Andre Ser