United States or Micronesia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Døren går op; Parret nede fra Stuen træder ind. Endnu førend jeg havde fået Tid til at bede om Undskyldning for, hvad jeg havde gjort, råber Værtinden aldeles himmelfalden: »Nej, Gud trøste og hjælpe mig, sidder han ikke her igen!« »Undskyldsagde jeg, og jeg vilde sagt mer, men kom ikke længer.

Hun sagde, at jeg kanske ikke var vant til at regne med Sekstendele; hun sagde også, at hun måtte henvende sig til nogen, som forstod sig det, forat Regningen ordentlig gennemset. Alt dette sagde hun ikke nogen sårende Måde, forat gøre mig tilskamme, men tankefuldt og alvorligt. Da hun var kommet til Døren og skulde , sagde hun, uden at se mig: »Undskyld, at jeg har heftet Dem, da

Jeg sørget for hende paa alle maader, bad hende være forsigtig med den pene kjolen, som hun havde faaet hos onkel Dick. Og undskyld frøken, skal vi ikke lægge den hatten forsigtig ned i salonen. Onkel Dick vil ikke lige, at den dyre presenten hans bliver ødelagt; og gid frøken, der har De faaet en flæk paa det sjalet som onkel Dick betalte tyve kroner for.

»Endog af Hensyn til de sanitære Forholde«, sagde jeg og klapped ham Skuldren . . . . »Undskyld, jeg er fremmed her og kender ikke noget til de sanitære Forholdesagde han og stirred mig i Rædsel. , det forandred Sagen, når han var fremmed . . . . Om jeg ikke kunde gjøre ham nogen Tjeneste? Vise ham omkring? Ikke?

HJALMAR. Og har du flådd den før jeg kom ! EKDAL. Har saltet den også. Det er godt, mørt kød, det kaninkødet; og er det sødt; smager som sukker. God appetit, mine herrer! Undskyld ; jeg kan ikke ; jeg ned som snarest RELLING. Drik sodavand, menneske! Uh uh! Lad os tømme en dram for den gamle jægersmand. For idrætsmanden gravens bred, ja.

»Jeg har desværre et helt Lager af Sengeklædersvared han, og da jeg havde fået det oprullet, kasted han et eneste Blik det og råbte: »Nej, undskyld, det har heller ikke jeg noget Brug for!« »Jeg vilde vise Dem den dårligste Side førstsagde jeg; »det er meget bedre den anden Side.« »Ja, ja, det hjælper ikke, jeg vil ikke eje det, og De får ikke ti Øre for det noget Sted

Utlændinger var de nu sikkert. De to unge piker stanset borte i gaten foran en stængt butik. Straks efter gik de videre. Helge overveiet, om han skulde si «Please» eller «Bitte» eller «Scusi» eller likefrem forsøksvis blaffe ut «Undskyld» det kunde være leven, hvis de var norske. Pikerne bøiet om et hjørne. Helge var tæt efter og samlet mot til at tiltale dem.

Han blev afbrudt i sin tankegang af Hinken: «Ved De hvad, Ratje, 57 kroner for de sidste slæbene, det er blodpenge.» «Undskyld hr. grosserer, naar grossereren betænker at vi arbeidet i et kjør uden skaffestunder og langt udover natten. Ja De ser, Trumpen har jo kvitteret for timetallet, og » «Ja ja. Lad nu det være godt for denne gang. De kan hæve pengene ude hos kassereren.

Uden at gøre mig nogen Rede for det, vender jeg mig om og går lige hen til Damen, jeg ser hende ind i Ansigtet og hilser: »Godaften, Frøken!« »Godaftensvarer hun. Undskyld, søgte hun efter nogen? Jeg havde lagt Mærke til hende før; om jeg kunde være hende behjælpelig nogen Måde? Beder meget om Undskyldning forresten. Ja, hun vidste ikke rigtig . . . .

»Nej, nej, kære, det er vel svared jeg og troed ham hans Ord; der var jo ingen Grund for ham til at lyve i en liden Sag; det forekom mig også, at hans blå Øjne stod næsten fugtige, da han undersøgte sine Lommer og ikke fandt noget. Jeg trak mig tilbage. »Undskyld, dasagde jeg; »det var bare en liden Knibe, jeg stod i.«