United States or Faroe Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Når jeg lover noget, så holder jeg det også. På mandag skal det første dusinet være færdig. Farvel, farvel! Gik de nu? Ja, gud ske lov, nu blev jeg da endelig af med dem. HEDVIG. Men kan du skønne, at ikke far er kommet hjem endnu? GINA. Er du viss på, at han ikke er nede hos Relling? HEDVIG. Nej, der er han ikke; jeg fløj ned køkkenvejen og spurte nu nylig.
RELLING. Ser De bare; jeg vidste det nok. Men hvorledes forklarer De sådant noget? Hun er i stemmeskiftningen, far. HJALMAR. Så længe barnet har mig ! Så længe mit hode er oven mulde ! FRU SØRBY. God aften! Nej, er det dig, Berta! FRU SØRBY. Ja såmænd er det mig. Men jeg kommer kanske til ulejlighed? HJALMAR. Nej bevar's; et sendebud fra det hus
HJALMAR. Det er visst så midt imellem; for resten har han nok ikke ret mange hårstrå igen på sin isse. RELLING. Nå, med forlorent kommer man også igennem verden. Ja, du er da i grunden en lykkelig mand, du Ekdal; du har denne vakkre livsopgaven at stræve for HJALMAR. Og jeg stræver også, kan du tro.
RELLING. Hvorledes gik det til? HJALMAR. Å, hvad ved jeg ! GINA. Hun vilde skyde vildanden. RELLING. Vildanden? HJALMAR. Pistolen må være gåt af. RELLING. Hm. Ja så. EKDAL. Skogen hævner. Men jeg er ikke ræd alligevel. HJALMAR. Nå, Relling, hvorfor siger du ingen ting? RELLING. Kuglen er gåt ind i brystet. HJALMAR. Ja, men hun kommer sig da! RELLING. Du ser vel, at Hedvig ikke lever.
I to er voksne mennesker; I får i guds navn kluddre og klusse med jeres forhold, hvis I har lyst til det. Men Hedvig skal I fare varsomt med, siger jeg; ellers kan I komme til at gøre en ulykke på hende. HJALMAR. En ulykke! RELLING. Ja, eller hun kan komme til at gøre en ulykke på sig selv og kanske på andre med. GINA. Men hvor kan De da vide sligt, Relling?
Doktor Relling; fly'herop så fort De kan! Skogen hævner. Nu kommer hun sig snart. Nu kommer hun sig : ja, ja, ja. Hvor har hun truffet sig? Jeg kan ikke se nogen tingen RELLING. Hvad er her på færde? GINA. De siger, Hedvig har skudt sig. HJALMAR. Kom her og hjælp! RELLING. Skudt sig! Det kan da ikke være farligt? Hvad, Relling? Hun bløder næsten ikke. Det kan da ikke være farligt?
GREGERS. Hos Relling! Har han virkelig været ude med de mennesker? GINA. Han har nok det. GREGERS. Ja men han, som trængte så inderlig til ensomhed og til at samle sig i alvor ! GINA. Ja De må så sige. Er far hos Dem? Er han der? RELLING. Ja visst er han så. HEDVIG. Og De, som ikke siger os til! RELLING. Ja, jeg er et bæ-æst.
HJALMAR. Det stinger mig som en kniv igennem hjertet, når jeg tænker på, at det skal bli' så ringe; bare en liden festlig tilstelning inde på loftet HEDVIG. Å men det blir just dejligt, det! RELLING. Og vent så bare til den mærkelige opfindelsen kommer til verden, Hedvig! HJALMAR. Ja da da skal du se! Hedvig, jeg har besluttet at sikkre din fremtid. Du skal få det godt så længe du lever.
HJALMAR. Ja, ja, det skal jeg nok. Hør du, Gina; lidt sildesalat vilde være svært bra'; for Relling og Molvik har nok været ude på rangel inat. GINA. Bare de ikke kommer for snart over mig, så HJALMAR. Nej visst ikke; gi' du dig tid. GINA. Ja ja da; og så kan jo du få arbejde lidt imens. HJALMAR. Jeg sidder jo og arbejder! Jeg arbejder jo alt, hvad jeg årker!
Er det næsevist at spørge om, hvad det er, De egentlig vil her i huset? GREGERS. Jeg vil grundlægge et sandt ægteskab. RELLING. Så De synes ikke, Ekdals ægteskab er godt nok, som det er? GREGERS. Det er visst et lige så godt ægteskab, som så mange andre, desværre. Men et sandt ægteskab er det endnu ikke ble't. HJALMAR. Du har aldrig havt øje for det ideale krav, du Relling.