United States or Tuvalu ? Vote for the TOP Country of the Week !
Forhåne ham efter det, som her er øvet! HJØRDIS. Er gerningen gjort, så skal den også prises! Had og hævn svor jeg Ørnulf imorges; Jøkuls drab kunde jeg glemme, alt andet, kun ikke at han skændet mine kår. Frilleviv kaldte han mig; er det så, da har jeg ingen skam deraf; thi Gunnar er nu mægtigere end din fader; han er ypperligere og mere navnkundig end Sigurd, din egen husbond! GUNNAR. Ræd!
Thorolf anvises plads på samme måde ved det andet bord og sidder altså lige for Gunnar, der sætter sig i det store højsæde. Godt vilde det derfor sømme sig at øve den gamle morskab: Lad hver mand nævne sine bedrifter, så må alle dømme sig imellem, hvo der er den ypperste. GUNNAR. Den skik er ej god i drikkelag; tidt voldes ufred derved. HJØRDIS. Ikke tænkte jeg, at Gunnar herse var ræd.
Helge!» Hans pludselige voldsomhet jog en liten kort skræk gjennem hende. Men det var jo gutten hendes sa hun til sig selv skulde hun være ræd for det, han vilde, som hun var glad i. Hans hænder var saa brændende hete, kjendte hun gjennem de tynde strømper. Men da hun forstod, at han kysset under hendes skosaale, kjendte hun pludselig uvilje.
Helt oppe paa baksiden av Pincio havnet hun, og der spiste hun aften paa et trattori, hvor hun ikke hadde været før. Da hun hadde sittet litt og drukket etpar slurker av vinen, blev hun roligere. Om hun nu traf Helge og han snakket til hende saa var det pinlig naturligvis. Selvfølgelig vilde hun helst undgaa det. Men om det faldt saan, saa var det jo ikke noget at være saa meningsløst ræd for.
Jeg var ræd, sjøluften deroppe skulde være for skarp for ham . Han skulde ligget i vognen sin og sovet under epletrærne og jeg skulde arbeidet. Forstaar du, jeg vet ikke et sted i verden, hvor jeg kan reise hen, som jeg ikke har drømt om at komme med gutten.
GREGERS. Ja, Hjalmar, nu vil det vise sig, hvem der har ret, han eller jeg. GREGERS. Det vented jeg. Hvis forholdet mellem dig og ham blev belt forbi, da du kom til at holde af mig, som du kalder det, hvorfor satte han os da i stand til at gifte os? GINA. Han tænkte vel, han skulde få sin gang her i huset. HJALMAR. Bare det? Var han ikke ræd for en viss mulighed?
HEDVIG. Om morgenen er det jo lyst; og da er der jo ikke noget videre at være ræd for. GREGERS. Og den vildanden, som De holder så inderlig af, den vilde Deres far vri' halsen om på. HEDVIG. Nej, han sa', det var bedst for ham, om han gjorde det; men han vilde spare den for min skyld; og det var da snilt af far. Men om nu De frivillig offred vildanden for hans skyld? Vildanden!
Og utenfor de smale, oplyste kneipedører og under de faa gaslygter skimtet han skumle menneskeskikkelser. Helge var midt imellem henrykt og ræd gutagtig spændt. Mens han samtidig begyndte at spekulere paa, hvor han kom ut av denne labyrint og hvordan han skulde finde tilbake til sit hotel langt borte i den anden ende av verden. Han fik vel spendere en drosche.
SIGURD. Farlig tør den blive, denne færd til Gunnars gård. DAGNY. Farlig? Tænker du at Gunnar ? SIGURD. Gunnar er bold og brav; nej, nej, men bedre var det, ifald jeg havde faret herfra uden at gæste ham. DAGNY. Du gør mig ræd! Sigurd, hvad er det? SIGURD. Svar mig først på et. Den guldring, som jeg engang gav dig, hvor har du den? Her om armen; du bød mig bære den.
Står De her i mørke? FALK. Og er ej ræd? Nej, mørket er just skønt. Men sig mig, ræddes ikke De derinde, hvor lampen lyser på de gustne lig SVANHILD. O fy! Han fordum var på mod så rig; han stred med verden om en elsket kvinde; som vedtægts kirkestormer manden gjaldt, hans kærlighed slog ud i glade sange ! Se på ham nu! I kisteklæder lange, et tobensdrama om, hvor dybt han faldt!
Dagens Ord
Andre Ser