Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 10. september 2025
SIGURD. Om det skal jeg aldrig trænge til at mindes. HJØRDIS. Sigurd er en navnkundig drapsmand, men djærvere dåd øved Gunnar, da han dræbte hvidbjørnen udenfor mit bur. Ja ja, lad det så være! ØRNULF. Vel sandt, det er den djærveste dåd, nogen mand har øved på Island, og derfor SIGURD. Nu ja, lettere kan Gunnar da lempe sig uden at kaldes ræd. HJØRDIS. Skal bod gives, så skal og bod kræves.
«Se se, vi begynder alt at lære opdragelse,» sagde Ratje; men han gjorde ingen miner til at hjælpe synderen indenbords. Da blev Trumpen ræd, og der skjalv frygt i hans stemme. «Aa, kjære Ratje, hjælp mig op nu, er du snild. Du ved du skal have det saa godt igjen,» klynket han. Ratje godtet sig. «Ja ja, godt igjen.
Sligt mørke da; en kan knapt se frem for sig. HEDVIG. Får du aldrig lyst til at skyde på noget andet end de kaninerne? EKDAL. Er ikke kaninerne gode nok, de, kanske? HEDVIG. Ja men vildanden da? EKDAL. Hå hå; er du ræd, jeg skal skyde vildanden for dig? Aldrig i verden, du. Aldrig det. HEDVIG. Nej, du kunde vel ikke; for det skal være svært at skyde vildænder. EKDAL. Kunde ikke?
„Nei ikke egentlig,“ svarte Dale. „Det er bare det at jeg er ræd nogen anden kunde komme os i forkjøpet. Franskmændene er like i hælene paa os nu, vet du. I
Helge stod litt motløs og hørte paa de unge piker kaste bal forbi ham med fremmede navne. Og han rystet paa hodet: «Jeg er ræd, jeg finder det ikke, frøken jeg faar vist heller gaa, til jeg træffer paa en drosche.» «Vi kan gjerne følge Dem til stoppestedet,» sa den høie. Den lille hvisket grættent paa italiensk, men den høie svarte avvisende igjen.
HJØRDIS. Se, derfor har du vel vist dig stolt og højsindet, krævet hæder af alle, på det at Sigurd kunde hædres ved dig; ej så? DAGNY. Nej, Hjørdis, men HJØRDIS. Til stordåd har du dog ægget ham, fulgt ham i hærklæder, og fundet det godt at være, hvor striden brændte som stærkest; har du ikke? Nej, nej! HJØRDIS. Har du da været ræd av sind, så at Sigurd voldtes skam derved? Hjørdis, Hjørdis!
Hvad er det, han vil mig? HJALMAR. Ingen ting; det er til mig, han kommer. EKDAL. Nå, så der er ikke noget på færde? HJALMAR. Nej visst ikke, nej. Ikke for det, ser du; jeg er ikke ræd, men Jeg vilde bare hilse Dem fra de gamle jagttomterne, løjtnant Ekdal. EKDAL. Jagttomterne? GREGERS. Ja, deroppe rundt omkring Højdalsværket. EKDAL. Nå, der oppe. Ja, der var jeg godt kendt før i tiden.
Det er vist sandt, for jeg blev i godt humør, naar jeg fik spise ute og slippe matstel og opvask en kveld og ikke behøvet at være ræd for at skjemme ut no mat, som Lennart maa spise allikevel, for vi har ikke raad til at kaste det.
Men naar han møtte hende, blev han usikker og nervøs visste ikke, hvordan han skulde faa ført samtalen ind paa det, han vilde, var ræd for at synes paatrængende eller taktløs ræd for at gjøre noget, saa hun skulde like ham mindre.
Først Berners angst for sin hustru, da fødselen nærmet sig, forandret hendes følelser. Han snakket med Jenny om det: «Jeg er saa ræd, Jenny. Jeg er saa forfærdelig glad i din mor, skjønner du.» Og han snakket om, hvor syk Ingeborg hadde været, da Jenny blev født. Følelsen av det unaturlige og urene ved morens tilstand gled bort for hende, mens han talte.
Dagens Ord
Andre Ser