United States or Venezuela ? Vote for the TOP Country of the Week !
Også dersteds blev det af almenheden modtaget med meget bifald, og dagen efter den første opførelse skrev Bjørnson i "Morgenbladet" en varm, elskværdig, ungdommelig opsats derom. Egentlig var det ikke nogen anmeldelse eller kritik; det var snarere en stemningsrig fri fantasi, digterisk improviseret over stykket og over forestillingen.
Jeg havde egentlig ikke håbet så meget, og alligevel havde jeg tænkt mig det muligt at blive hjulpen. Denne Latter var min Dødsdom. Det kunde vel ikke nytte med Brillerne nu heller? Jeg vilde naturligvis lade mine Briller gå med, det er en Selvfølge, sagde jeg så og tog dem af. Bare ti Øre, eller, om han vilde, fem Øre?
„Nei ikke egentlig,“ svarte Dale. „Det er bare det at jeg er ræd nogen anden kunde komme os i forkjøpet. Franskmændene er like i hælene paa os nu, vet du. I
En Kone står ved Disken og gør Indkøb; der ligger flere små Pakker i forskellige Sorter Papir ved Siden af hende. Betjenten, der kender mig og ved, hvad jeg sædvanligvis køber, forlader Konen og pakker uden videre et Brød ind i en Avis og lægger frem til mig. »Nej det var egentlig et Lys iaften,« siger jeg.
Er det næsevist at spørge om, hvad det er, De egentlig vil her i huset? GREGERS. Jeg vil grundlægge et sandt ægteskab. RELLING. Så De synes ikke, Ekdals ægteskab er godt nok, som det er? GREGERS. Det er visst et lige så godt ægteskab, som så mange andre, desværre. Men et sandt ægteskab er det endnu ikke ble't. HJALMAR. Du har aldrig havt øje for det ideale krav, du Relling.
Jo, det kunde gået langt værre . . . . det var vel kanske ikke så farligt . . . . jeg troed ikke, at der var nogen Ting knust . . . . Å, jeg be'r . . . . Jeg drev hen til en Bænk det forteste, jeg kunde; disse mange Mennesker, som standsed op og gloed på mig, havde gjort mig flau. Egentlig var det ikke noget Dødsstød, det var gået forholdsvis heldigt, når Ulykken endelig skulde være ude.
Jeg la ikke merke til Francesca da det var først inde paa kneipen. Jeg sat sammen med dere fremmede mennesker det var egentlig første gang, jeg for alvor var sammen med fremmede før har det altid været som flygtige møter paa veien mellem hjemme og skolen. Et øieblik forvirret det mig slik jeg syntes, jeg kunde umulig snakke med folk. Ja saa veltet det indpaa mig, alt det hjemmefra.
Men hun blev glad i ungen især da Vesle-Ingeborg blev over aaret og var den søteste, svarteste lille tatertroll, man kunde tænke sig og moren hadde et nyt spædbarn. Egentlig hadde hun aldrig hat nogen følelse av, at Bernerungerne var hendes søskende. De lignet aldeles sin far.
Men når jeg ret betænkte mig, så skulde jeg jo egentlig i Retning af »Onkel« min egentlige »Onkel« når jeg gik hjem? Endelig rejste jeg mig og drog mig sent og tuslet henefter Gaderne. Det begyndte at brænde over mine Øjenbryn, det trak op til Feber, og jeg skyndte mig alt, jeg kunde. Atter kom jeg forbi Bagerbutiken, hvor Brødet lå. Så, nu standser vi ikke her! sagde jeg med tilgjort Bestemthed.
Tanken på al denne skjulte Herlighed, som jeg aned var tilstede indenfor Kåben og Sløret, forvirred mig, gjorde mig idiotisk lykkelig, uden nogen rimelig Grund; jeg holdt det ikke længer ud, jeg berørte hende med min Hånd, fingred ved hendes Skulder og smilte fjollet. Jeg hørte mit Hjærte slå. »Hvor De er rar!« sagde jeg. Ja, hvordan det, egentlig?
Dagens Ord
Andre Ser