United States or Trinidad and Tobago ? Vote for the TOP Country of the Week !
Himlens magter, er slig en lod da værd de tusend fagter? At drætte børnehjorder op til sligt, at fede dem med retsind og med pligt, at gøde dem med tro en stakket sommer, til brug, når sjæleslagtningstiden kommer! SVANHILD. Falk, lad os rejse! FALK. Rejse? Og hvorhen? Er ikke verden overalt den samme, og findes ej på hvermands væg igen den samme løgn i sandheds glas og ramme?
Hun lette i kassen med sit raderværktøi. Det spidse trekantede skavjern hadde hun kommet til at tænke paa om natten. Før hadde hun sommetider halvt i lek med sig selv sat det mot pulsaaren. Jenny tok det op, saa paa det prøvet det med fingeren. Saa la hun det tilbake og tok en foldekniv. Hun hadde kjøpt den i Paris den hadde korketrækker, hermetikaapner og mange blade.
Jo, det kunde gået langt værre . . . . det var vel kanske ikke så farligt . . . . jeg troed ikke, at der var nogen Ting knust . . . . Å, jeg be'r . . . . Jeg drev hen til en Bænk det forteste, jeg kunde; disse mange Mennesker, som standsed op og gloed på mig, havde gjort mig flau. Egentlig var det ikke noget Dødsstød, det var gået forholdsvis heldigt, når Ulykken endelig skulde være ude.
Hvor megen kjærlighet og godhet stedfaren hadde lagt i dette opdragerarbeide, kunde hun først maale nu. Han hadde tat en liten skrøpelig pike til kamerat og lært hende op, som var saa klodset som en blind katunge i begyndelsen. Han som var en navngjeten skiløper og klyver i Jotunheimen og paa Nordlandstinderne. Han hadde lovt at ta hende med dit og.
De kunde altid si mama sandheten, for den var munter og lattermild. Kanske puttet de unna en og anden liten ting, som var saa lystig, at de vilde ha den for sig selv. Hvad gjorde det, for deres smil var sande. Jenny kysset moren og sa godnat. I stuen kom hun til at rive ned et fotografi. Hun tok det op og visste i mørket, hvilket det var.
Han så op og lagde mit Manuskript langsomt sammen, mens han sad og tænkte efter. Forat lette ham i at give mig et afslående Svar, rækker jeg Hånden lidt frem og siger: »Å, nej, det er naturligvis ikke brugbart?« Og jeg smiler, forat give Indtryk af at tage det let. »Det må være så populært alt, som vi kan bruge,« svarer han; »De ved, hvad Slags Publikum vi har.
Og i den forvirrede følelse av ængstelse og ulyst lo hun forcert. «Nei Helge la være de skoene, som jeg gaar og traakker paa disse møkskitne gaterne med » Helge Gram reiste sig op nøktern og ydmyget. Hun prøvet at le det væk: «Tænk de skoene du kan vite, der er tusen ækle bakterier paa dem » «Uf! din pedant og slik en vil være kunstnerinde .» Nu lo han og.
Andrey hørte op med at kæmpe sig frem og lod sig viljeløst, føre med af Strømmen, ogsaa hans Ansigt blev træagtigt.
Og under megen Latter forsøgte jeg at få fat på hende. Mens hun sprang omkring, løste hun Sløret op og tog Hatten af; hendes spillende Øjne hang fremdeles ved mig og vogted på mine Bevægelser. Jeg gjorde et Udfald påny, snubled i Tæppet og faldt; min såre Fod vilde ikke længer holde mig oppe. Jeg rejste mig yderlig flau. »Gud, hvor rød De blev!« sagde hun. »Ja, det var også græsselig kejtet.«
„Jeg skjønte at De vilde bli forbauset over denne,“ sa flyveren. „Men det er virkelig en liten bil. Vi har hængt den op der, men kan fire den ned gjennem en aapning i gulvet. Vi kunde jo nemlig naar vi lander ved en av vore stoppesteder, være noksaa langt fra nærmeste by eller landsby. I
Dagens Ord
Andre Ser