United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hør, ved du hvad, sagde jeg på en Gang; nu har du længe nok gået og befattet dig med din Forstand og gjort dig Bekymringer i så Henseende; nu får det være Slut med de Narrestreger! Er det Tegn på Galskab at mærke og opfatte alle Ting så nøjagtigt, som du gør det? Du får mig næsten til at le af dig, forsikkrer dig på, det er ikke uden Humor, såvidt jeg skønner.
Jeg gled meget stille nedad Trapperne, for ikke at vække min Værtindes Opmærksomhed; der var gået et Par Dage, siden min Husleje forfaldt, og jeg havde ikke noget at betale med nu mere. Klokken var ni. Vognrammel og Stemmer fyldte Luften, et uhyre Morgenkor, blandet med Fodgængernes Skridt og Smældene fra Hyrekuskenes Svøber.
Det tog til at mørkne, og jeg kunde ikke blive Gutten var; han var måske gået ind. Jeg lagde Kagen forsigtigt ned, rejste den på Kant mod Døren, banked hårdt på og sprang min Vej med det samme. Han finder den nok! sagde jeg til mig selv; det første, han gør, når han kommer ud, det er at finde den! Og mine Øjne blev våde af Glæde, over, at den lille vilde finde Kagen.
FRU INGER. først og fremst glemme sit ærende og alt, hvad der for resten er gået forud for hans komme. I vil der finde fuldstændige oplysninger om vore tilhængere i Sverig. OLAF SKAKTAVL. Det er godt. NILS LYKKE. Og nu, fru Inger Gyldenløve, nu véd jeg ikke her er mere for mig at gøre. FRU INGER. Såfremt det blot og bart er statssager, der har ført os sammen, da har I måske ret.
BJØRN. Fortælle? Men nu, så sent på kvelden ? ELINE. Ifald du regner fra den tid her blev mørkt på Østråt, så er det visselig sent. BJØRN. Hvad fejler jer? Er der gået jer noget imod? I er så urolig. ELINE. Det er muligt. BJØRN. Der er noget ivejen. I det sidste halve års tid har jeg knapt kunnet kende jer igen. ELINE. Husk på: i et halvt år har Lucia, min kæreste søster, sovet i ligkælderen.
Da vi havde gået nogle Skridt forbi Droscherne, standsed jeg op, gjorde min Arm fri og sagde: »Hør, min Ven, jeg ejer ikke en Øre.« Og jeg belaved mig på at gå min Vej. I Førstningen vilde hun ikke tro mig; men da hun havde fået føle efter i alle mine Lommer og intet fandt, blev hun ærgerlig, kasted på Hovedet og kaldte mig en Tørfisk. »Godnat!« sagde jeg.
ELINE. Jeg véd det; men hun havde ham kær alligevel; og havde I havt en moders hjerte, så var eders barns ære gået for alt. FRU INGER. Ikke for hendes lykke. Tror du, at jeg, med Meretes lod for øjnene, vilde ofre mit andet barn til en mand, som ikke var hende god? ELINE. Kløgtige ord dårer så mangt et sind; men mig dårer de ikke.
»Jeg søger Pastoren,« sagde jeg til Pigen; men det var mig ikke muligt at få Guds Navn med. »Han er gået ud,« svared hun. Gået ud! Gået ud! Det ødelagde hele min Plan, forrykked fuldstændigt alt, jeg havde tænkt at sige. Hvad Nytte havde jeg så af denne lange Tur? Nu stod jeg der. »Var det noget især?« spurgte Pigen. »Aldeles ikke!« svared jeg, »slet ikke!
Man kommer ud af vanen med at betjene sig af omveje ELINE. Nok muligt. Jeg véd ikke, hvad malm hine kvinder har været af. I fejler for øvrigt, når I mener, at det er brevet til min moder, der har vakt mit hjertes had og bitterhed imod eder. Jeg havde ældre grunde. Hvad vil I sige med det? ELINE. Det er som I formoded; eders rygte er gået forud for eder selv, til Østråt, som over det hele land.
Der var gået Uger, siden den var i mit Eje. Hvad gik der også af mig? Den forbausede Pige vented ikke længer, men trak sig skyndsomt tilbage. Og jeg måtte lade hende gå. Folk stimled sammen om mig og lo højt, en Politibetjent trænger sig hen til mig og vil vide, hvad der er påfærde. »Ingen Ting,« svarer jeg, »slet ingen Ting!
Dagens Ord
Andre Ser