United States or Ethiopia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Næsten havde jeg glemt det vigtigste af mit ærende. Men det er også vor høje værtindes skyld. Ved bordet forstod hun kløgtigt og lifligt at sysselsætte sine gæster FRU INGER. At I ej længer kom ihug, hvad der førte eder hid? Det glæder mig; thi var just min agt. Jeg tænkte, at skulde min gæst, Nils Lykke, finde sig vel tilmode Østråt, måtte han NILS LYKKE. Hvilket, frue?

FRU INGER. først og fremst glemme sit ærende og alt, hvad der for resten er gået forud for hans komme. I vil der finde fuldstændige oplysninger om vore tilhængere i Sverig. OLAF SKAKTAVL. Det er godt. NILS LYKKE. Og nu, fru Inger Gyldenløve, nu véd jeg ikke her er mere for mig at gøre. FRU INGER. Såfremt det blot og bart er statssager, der har ført os sammen, da har I måske ret.

Alt dette har jeg fuldelig betænkt; men det har ingen nød. Hans ærende her i landet er en hemmelighed; derfor er han kommen som fremmed til Trondhjem; og som fremmed og ukendt vil han også gæste Østråt. ELINE. Og denne danske herres navn ? FRU INGER. Det klinger godt, Eline! Danmarks adel har knapt noget bedre at nævne. ELINE. Men hvad har I i sinde? Endnu har jeg ikke fattet eders mening.

Ikke nogen . I véd det bedst, Olaf Skaktavl! Da jeg første gang Sten Sture. Fagrere mand havde jeg aldrig set tilforn. NILS LYKKE. Ah, det går op for mig! Sten Sture var den tid i Norge i et hemmeligt ærende. Vi Danske turde ikke vide, at han var velsindet mod eders venner. FRU INGER. Forklædt som en ringe svend leved han en vinter under tag med mig.