United States or Colombia ? Vote for the TOP Country of the Week !
FURIA. Sværdet klinger; Catilina svæver alt på gravens rand; snart han som en lydløs skygge haster mod de dødes land. Ah, hvo er du uheldsvangre røst, der høres hist, uglen lig, når hult den varsler ifra træets kvist! Er du stegen fra de klamme skyggelande frem for at føre Catilina til dit skumle hjem? FURIA. Hjemmet er jo vandrings-målet, og hans veje gik gennem livets dynd og sumpe
FRU INGER. Kan I se ham? Se, se! Det er kongen. Det er Inger Gyldenløves søn! Jeg kender ham på kronen og på Sten Stures ring, som han bærer om halsen. Hør, hvor lystigt det klinger. Han nærmer sig! Jeg har ham snart i min favn! Ha, ha, hvem sejrer, Gud eller jeg? Altså dog EN AF KRIGSKNÆGTENE. Selv har han NILS LYKKE. Hys! Det er ikke grev Sture.
Under hornets klang stævner ridderen ud i den grønne lund med falken på sin hånd. Således stævner også du gennem livet; dit navn klinger foran dig, hvor du drager hen. Alt, hvad jeg begærer af denne herlighed, er at få hvile som falken ved din arm. Som den var også jeg blind for lyset og for livet, indtil du løste bindet fra mine øjne og lod mig svinge mig op over løvtoppene.
Se, det var visen, som De bad mig om; bær over med den; jeg er tanketom. GULDSTAD. Å, hvad gør det, når bare visen klinger? Men Svanhild, som så ivrig var især ? Da Falk begyndte, fik med ét hun vinger; nu er hun borte. Nej, hun sidder der . Det barn! Gud véd, når jeg får skik på hende!
MARGIT. Så lidet kan mine ord krænke jer. Min søster kender eder jo kun af de viser, som er gjort om eder, og de viser klinger ilde for høviske øren. Eders fædres gård er et utrygt hjem mellem alle de vilde gæster. Både nat og dag har I gilde med dem. Krist hjælpe den ungmø, I fæster!
„Ja, da er det vor ø,“ forsikret Jack. „Det Dale saa, er en ø, og der er et fjeld som staar ret op som en sukkertop.“ „Det klinger lovende; men la mig nu ogsaa faa se,“ svarte Sir Ralph. „Jeg tror nok du har ret, gutten min,“ sa han om en stund. „Dette er akkurat øen, slik som jeg efter det gamle kartet har tænkt mig den.“
Nævnes Nils Lykkes navn, så nævnes det altid sammen med en kvinde, som han har besnæret og forstødt. Nogle nævner det med harme, andre med latter og kåd spot over hine svagsindede skabninger. Men gennem harmen og latteren og spotten klinger visen om eder, overdøvende og eggende, lig en fiendes sejers-sang. Dette er det alt tilhobe, som har avlet mit had til eder.
«Min mor heter Rebekka,» sa Helge om en stund. «Jeg synes ogsaa, det klinger haardt. Og min søster heter Sofie. Hun giftet sig bare for at komme hjemmefra og faa sit eget, er jeg viss paa. Er det ikke underlig, at min mor kunde være saa henrykt for at faa hende gift selv har hun levet med min far som kat og hund.