United States or Norway ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg véd fuldt vel, at I stammer fra en berømmelig slægt; I er rig på gods og guld, og vor kongelige herre er eder synderlig bevågen. MARGIT. Og visseligen kunde ikke min søster kåre sig nogen gævere husbond BENGT. Ingen gævere; det er lige det samme, som jeg tænker. MARGIT. dersom I ellers kan formå hende til at fatte godhed for jer. I mener, at eders søster ? Vent nu. I må forstå os ret.
PERSONERNE: BENGT GAUTESØN, herre til Solhaug. MARGIT, hans hustru. SIGNE, hendes søster. GUDMUND ALFSØN, deres frænde. KNUT GÆSLING, kongens foged. ERIK FRA HÆGGE, hans ven. EN HUSKARL. EN ANDEN HUSKARL. KONGENS SENDEBUD. EN GAMMEL MAND. EN PIGE. GÆSTER, HERRER og FRUER. MÆND i Knut Gæslings følge. KARLE og PIGER på Solhaug.
Der var en gammen i luft og i li; kirketiden fast var omme; thi alt som jeg red ad den skyggefulde sti mig vinked hver rosenblomme. Jeg trådte så tyst på kirkegulvet ind; presten stod højt i koret; han sang og læste; med andagt i sind lytted mænd og kvinder til ordet. Da hørtes en røst over fjorden blå; mig tyktes, at alle de billeder små vendte sig om for at lytte derpå. MARGIT. Hvad mere?
Men idag, da jeg stod i Solhaugs stue, da forstod jeg mig selv tilfulde, forstod, at Margit var så stolt en frue, men du den allerdejligste blandt ungmøer hulde. Der glemte hun bort både fader og moder; der glemte hun bort både søster og broder; hun glemte bort både himmel og jord, hun glemte sin gud og hvert kristent ord.
MARGIT. Nej, Gudmund, hør! Ved gud og mænd ! GUDMUND. Forlyst dig som før; lev du i gammen og ære; så lidet skal Gudmund mørkne din dør; ret aldrig han skal dig besvære. MARGIT. Nu er det nok. Dine bitre ord vil volde dig anger og kvide.
Når I nu kommer fra kirken og har røgtet eders øvrige ærender, så rider I hid igen og tager del i laget. I kan da lære min søster at kende. KNUT. Vel, fru Margit; jeg takker jer. Dog var det ikke for at søge kirken, jeg red herned imorges. Min rejse gælder Gudmund Alfsøn, eders frænde. Min frænde? Hvor vil I søge ham? KNUT. Hans gård ligger jo bag næsset, på den anden side af fjorden.
Hej, lystig afsted! PIGEN. Krist fri mig, min frue, er I ståt op? MARGIT. Jeg er frisk og vel; du kan gå ned og sove. Vent; sig mig, er alle gæsterne borte? PIGEN. Nej, ikke alle; en del bliver til udover dagen; de sover visst allerede. MARGIT. Og Gudmund Alfsøn ? PIGEN. Han sover nok også. MARGIT. Godt; du kan gå.
BENGT. Jeg var ikke ganske ung, da jeg bejled til dig, det er sandt. Men den rigeste mand på mange, mange mile, det véd jeg da visst, at jeg var. Du var en fager ungmø, af ædel slægt; men medgiften skulde ikke friste nogen frier. BENGT. Hvad sagde du, min hustru? MARGIT. Å, intet, intet. Det er jo min glædesfest ikveld. BENGT. Slig tale tykkes jeg vel om.
MARGIT. Så lidet kan mine ord krænke jer. Min søster kender eder jo kun af de viser, som er gjort om eder, og de viser klinger ilde for høviske øren. Eders fædres gård er et utrygt hjem mellem alle de vilde gæster. Både nat og dag har I gilde med dem. Krist hjælpe den ungmø, I fæster!
Og arter I jer sådan til året går ud, så kunde I nok vinde jer min søster til brud. Forsandt I burde være prest og ikke eders husbonds frue. BENGT. Å, for den sags skyld, så kunde nok jeg også BENGT. Nej men hør nu, Knut Gæsling, I må forstå os! Margit, Margit, dette her går aldrig godt. KNUT. Vel, vel; jeg vil heller ikke regne det så nøje med jer, fru Margit.
Dagens Ord
Andre Ser