United States or Heard Island and McDonald Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


MARGIT. Nej, Gudmund, hør! Ved gud og mænd ! GUDMUND. Forlyst dig som før; lev du i gammen og ære; lidet skal Gudmund mørkne din dør; ret aldrig han skal dig besvære. MARGIT. Nu er det nok. Dine bitre ord vil volde dig anger og kvide.

Nornens spind er kunstigere flettet; det kan du end mindre løse! GUNNAR. Krumme er de mægtiges veje; dem kender hverken du eller jeg. HJØRDIS. Et ved jeg dog visst; at Sigurd vil volde usalige kår for os begge. Hvad tænker du ? GUNNAR. en drøm, jeg nylig havde. Det kom mig for, at jeg havde øvet det værk, du nu kræver; Sigurd slagen marken; du stod hos og var såre bleg.

lønligt flygted jeg med mine svende; jeg vidste jo nok, i kongens hal vilde Audun listelig volde mit fald, vilde forklage mig MARGIT. Nu er forbi din værste nød; snart er alt ved det gamle. GUDMUND. Alt? Nej, Margit, dengang var du fri. MARGIT. Du mener ? GUDMUND. Jeg? Intet. Å, lad mig samle mine tanker; jeg er frejdig og fro fordi jeg, som fordum, er hos eder to. Men, sig mig, Signe ?

NILS LYKKE. I denne time. OLAF SKAKTAVL. Hvordan? FRU INGER. Hvad siger I? NILS LYKKE. Med ét ord, at grev Sture befinder sig Østråt. OLAF SKAKTAVL. Her? Greven var min følgesvend. Her er intet valg længer. NILS LYKKE. Skriftlig? FRU INGER. Som I begærer. I tror ? FRU INGER. Han pønser svig. OLAF SKAKTAVL. Og dog vil I skrive en slig forsikring, som kan volde eders undergang?

FALK. Den ber jeg, du straks vil brænde. OPPASSEREN. Brænde? Og bøgerne, dem kan du selv beholde. OPPASSEREN. Å nej da; skal jeg slig bekostning volde? Men når herr Falk kan bøger bortforære, er han færdig da med al sin lære? FALK. Alt, hvad af bøger læres, har jeg lært og endda mere. OPPASSEREN. Mere? Det var svært.

Jeg kom ned til Jærnbanebryggen igen. Nu sulted jeg ikke mer, blot den søde Mad, jeg havde nydt, begyndte at volde mig ondt. I mit Hoved støjed også påny de vildeste Tanker: Hvad om jeg i Hemmelighed overskar Trossen til et af disse Skibe? Hvad om jeg pludselig gav mig til at råbe Brand?

DAGNY. Det mener du ikke; kom ihu, du har dog fostret hende. ØRNULF. Usalig var den time jeg tog hende under mit tag; det begynder at som Jøkul sagde. SIGURD. Jøkul? ØRNULF. Jøkul, hendes fader. Da jeg gav ham banehugget, faldt han flad ned græsvolden, mig og kvad: Jøkuls æt skal Jøkuls bane volde ve alle veje; hvo der ejer Jøkuls skatte skal ej glædes ved sit eje!