United States or Turks and Caicos Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Jeg kunde kanske været lidt hurtigere, ganske lidt hurtigere, hvis jeg havde anstrængt mig; der var ingen Råd med det, det gjorde ondt i min ene Fod, et Par Tæer blev maset; jeg følte, at de ligesom krølled sig sammen inde i Skoen. Brødkøreren holder Hestene an af alle Kræfter; han vender sig om på Vognen og spørger forfærdet, hvordan det gik.
Og man skjønner, det avhænger aldeles av en selv, hvad man faar ut av reisen hvad man evner at se og opfatte, og hvordan man steller sig, og hvem man vælger at la sig paavirke av. Og man lærer at forstaa, det avhænger bare av en selv, hvad man faar ut av hele livet. Ja naturligvis, lirt av omstændigheterne, som De sa før.
«Træffer jeg den slampen nogengang,» sa Heggen, «saa skal jeg vel altid finde paa et paaskud til at gi ham saftig juling.» Helge Gram sat og ruget over de norske aviser en eftermiddag nede i foreningen. Alene i det skumle læseværelse. Saa kom frøken Jahrmann. Helge reiste sig og hilste. Hun gik like bort og rakte ham haanden smilende: «Kjære, hvordan lever De?
Du har snakket og snakket med dem om alt, du har tænkt, og det er bare blit til snak om tanker, selv naar du prøvet at faa dem til at skjønne, hvordan du følte for de kunde ikke forstaa, hvordan du var. Men jeg vet det. Det, du sa den dagen i Warnemünde, og det, du sa idag du vet, at det kunde du bare si til mig det er ting, som bare jeg kan forstaa er det ikke sandt.»
Men naar en søn for det samme vederlag tar paa sig slik en bylt, er de selvfølgelig ikke henrykt. Tror De ikke, der er noget i det?» «Sommetider,» sa Jenny. Da hun kom hjem om kvelden, tændte hun lampen og satte sig til at skrive til moren hun maatte helst straks takke for fødselsdagshilsen og fortælle, hvordan hun hadde tilbragt dagen. Og hun lo av sin egen høitidelighet kvelden før.
Det skulde ikke ske hvordan pokker det saa gik. Han puttet iltert bogen ned i den indvendige frakkelommen og knappet tæt til, som om nogen vilde røve den fra ham. Dick Darling blev siddende som før. Atter blev der en lang og pinlig pause. Saa sagde han langt om længe: «Jamen vi maa. Der er ingen bøn for det.» «Maa, maa nei siger jeg,» buste det ud af Ratje. «Tag det med ro mand.
Nej, Gud bevare mig, hvordan De lever, unge Mand!« Hun trued med Pegefingeren og gjorde sig alvorlig. »Så sætter vi os da!« sagde hun. »Nej, ikke der nede ved Døren; De er så altfor tilbageholden; her oppe; De der og jeg her, så ja! . . . . Uf, det er nokså kedeligt med tilbageholdne Mennesker! Så må man sige og gøre alt selv, man får ingen Hjælp til noget.
Og hvordan går det hende? Hun lider dog vel i alle måder, vil jeg tro? BENGT. Ja, det kan I sværge på, hun gør. Der fattes hende intet. Hele fem terner kan hun byde og råde over; en fuldt sadlet ganger står rede, så snart det kun lyster hende. Nå, snart sagt, så har hun alt, hvad en høvisk kvinde kan begære for at være fornøjet i sine kår. GUDMUND. Og Margit, hun er da vel fornøjet?
Men det var netop mens jeg holdt paa med det der, saa kom der jo en hel del andet iveien baade for Cesca og mig,» sa hun lavt. Hun spurte om en stund: «Hører dere noget fra Helge hvordan lever han?» «Han skriver ikke meget. Han arbeider paa sin doktoravhandling den du vet han gjorde forarbeider til i Rom. Og han sier, han har det godt.» Jenny nikket. «Til sin mor skriver han sletikke.
LENTULUS. Ved guderne, skønt krænkende han taler, er sandhed dog i hvad han sagde der. CETHEGUS. O, ja; ja vel; ret må vi give ham. Men hvordan gribe fat? Se, det er tingen. LENTULUS. Ja, sandhed er det. Altfor længe tålte vi undertrykkelsen. Nu er det tid at kaste af de bånd, som uretfærd og herskesyge rundt om os har flettet. STATILIUS. Ah, jeg forstår dig, Lentulus!
Dagens Ord
Andre Ser